Eurogamer.dk

Deus Ex: Human Revolution - Director's Cut (Wii U) - Anmeldelse

Halvt mand, halvt gamepad - helt i orden

Aldrig har en dystopisk fremtidsversion af Detroit været mere sandsynlig, og aldrig har et spil i dens dystre, regnvåde gader ramt den gyldne mellemvej mellem Blade Runner og Mass Effect bedre. Vi skriver 2027, 25 år før det oprindelige Deus Ex. Du spiller som Adam Jensen, en ekspolitimand, der overlever et næsten fatalt terroristangreb, men bliver reddet ved hjælp af cybernetiske implantater, som omdanner dig til en blanding af Neo og Robocop. Du kan ikke længere arbejde hos politiet, men ryger i stedet på lønsedlen hos Sarif Industries, et meget avanceret biotech-firma, som hyrer dig til mere eller mindre lødige opgaver som sikkerhedschef. Iført retro-futuristisk trenchcoat, automatiske solbriller og udstyret med en stemme, der der er så hæs, at den får Christian Bales Batman til at lyde som en klassisk tenor, er det op til dig at opklare, hvem stod bag attentatet, der blandt andet tog din ekskærestes liv. Cyberpunk, transhumanisme, hackere, forfald og fordækte intriger - det er jo ikke til at modstå.

Deus Ex: Human Revolution blev modtaget godt, da det blev udgivet i 2011, men spillets skaber, canadiske Jean-François Dugas fra Eidos Montréal, var tilsyneladende ikke helt tilfreds. Nu sidder vi i hvert fald med Director's Cut, en finpudset version af spillet, og endda med Wii U-versionen, der efter sigende er den ultimative. Om det er sandt, skal jeg ikke lægge hovedet på blokken for, men min oplevelse er, at maskinens gamepad er en betragtelig bonus. Deus Ex er et spil om valgmuligheder, men uanset hvilken vej, du går, vil du skulle hacke, opgradere dine implantater, gemme dig for fjender og holde godt øje med deres bevægelsesmønstre og svage punkter. Det fungerer alt sammen brilliant på den lille skærm, som hurtigt bliver en uvurderlig hjælper.

2

Wii U-versionen koster mere end PC-versionen, men det er det her, du betaler for (cyberhænder og cyber-TV medfølger ikke)

Spillet er grundlæggende en FPS, men Jensen er ikke nogen Duke Nukem, så du skal udnytte det meget veludførte snigersystem flittigt. Når du holder L nede, går Jensen i skjul bag det nærmeste objekt, og synspunktet skifter til tredje person. Herfra kan du liste dig afsted tæt op af, hvad du nu kan gå i dækning bag, eller kigge/skyde om hjørner. Systemet forbedres betragteligt af, at du hele tiden kan se et oversigtskort med de nærmeste opdagede fjenders placeringer og synsretninger, hvilket får næsten alle situationer til at føles meget fair, selv om spillet forventer ret meget af dine evner. Du kommer til at dumme dig, tro mig, men det vil være din egen fejl, fordi du ikke aflæste dine tilgængelige data ordentligt eller ikke sørgede for at tage bestik af situationen. Det samme gælder, når du forsøger dig med at hacke dig ind gennem låste døre eller ind i beskyttede computere, hvor du gennem et intenst, men ganske logisk hacker-minispil på din gamepad skal forsøge at fange specielle noder, der låser op for dine mål. Det hele går op i en højere, meget underholdende enhed.

Human Revolution er meget komplekst og atmosfærisk, fyldt med sidemissioner og smutveje, du kan udforske. Spillets univers er dragende, og der går hurtigt går sport i at udforske alle dets krinkelkroge. Men fremtidens forfaldne verden er livsfarlig, og inden længe vil du finde dig på gyngende grund med kroppen fuld af adrenalin, dårligt i skjul bag en smuldrende mur og i vildrede omkring, om du skal spilde din sparsomme ammunition på at kæmpe, eller i stedet vælge at tage dine overmenneskelige robotben på nakken. Ildkampe har det nemlig med at gå meget hurtigt, især i starten, hvor du ikke har opbygget dine nanoteknologiske evner ved at bruge såkaldte Praxis Points. Disse optjener du ved at samle XP, som kan findes rundt omkring, fås ved at gennemføre missioner eller købes i specielle L.I.M.B.-centre omkring i spillet. Alle opgraderinger foregår ligeledes på dit gamepad, hvilket er lidt af en gimmick, men føles ganske fantastisk.

3

Jensens foretrukne arbejdsstilling

De bedste øjeblikke i spillet opstår, når du har fået styr på systemerne og har opgraderet dig selv lidt. Jensen har en selvopladende, men ganske sparsom energikilde, som kan bruges til at aktivere forskellige evner, som fysisk styrke eller midlertidig usynlighed, og det er en sand fornøjelse at udvælge og anvende arsenalet i felten. Du kan tackle de fleste opgaver i spillet på en masse forskellige måder, og dine valg gør en stor forskel. Jeg er normalt ikke den store fan af stealth-spil, men jeg var helt solgt her på grund af den store frihed. Der er ikke mange federe ting end at snige sig ind på sikkerhedsvagter og slå dem bevidstløse, for så at skjule dem i luftkanaler for at undgå, at de bliver opdaget, stjæle deres adgangskoder, samle en masse grej sammen for så endelig at vise den store samling bandemedlemmer, der nægtede dig adgang, hvem der er boss. Men det er jo bare mig. Det er også muligt at være pacifist næsten hele vejen, eller du kan pumpe dig selv fuld af teknologi og slå hårdt ned på de kriminelle elementer. På grund af spillets høje detaljegrad får valget mellem vold og pacifisme tyngde. Det føles på alle måder forkert for mig at brutalt myrde to sikkerhedsvagter, der står og har en hyggelig samtale, eller gå amok blandt mine ekskolleger, når jeg sniger mig ind på den lokale politistation. Det skal Human Revolution have meget stor ros for.

Desværre er der også negativer, og den største må sige at være det udpræget ringe stemmeskuespil og de usympatiske hovedpersoner. Jensens egen personlighed er meget mere robot end menneske, og hans flade, døde replikker giver ikke spilleren meget at identificere sig med. Direkte antipati opstår til gengæld i samarbejdet med din utroligt arrogante og irriterende chef, David Sarif, og den totalt nævenyttige cyber-sikkerhedschef, Francis Pritchard. Deres umotiverede handlinger og sløje dialog er absolut en af spillets svageste sider, og i det hele taget virker de talte udvekslinger som noget, vi kunne have set i 1998. Nogle af bifigurerne i spillet forsøger sig også med regionale minoritetsdialekter, men det virker ærlig talt som en parodi, der grænser til det usmagelige, især når vi taler mexicanske eller afroamerikanske af slagsen. Måske forværres min oplevelse af, at jeg lige har gennemført Uncharted 3, hvor skuespillet er helt oppe at ringe, men Human Revolution ville efter min mening være et endnu bedre spil, hvis denne del fungerede bedre. Og folkene bag KAN skrive, det ser man tydeligt i mange af de tekster, Jensen hacker sig frem til. Her er masser af finurligheder, personlighed og sjove indslag, som ville have klædt hovedpersonernes dialog meget.

1

Du administrerer dine evner og opgraderer dit grej direkte på din gamepad, og det giver god mening og beviser enhedens brugbarhed

Når det nu er sagt, så er denne version af Deus Ex et spil af høj klasse, og det forbedres bestemt af at befinde sig på Wii U. Director's Cut-versionen løser nogle af de problemer, som var til stede i den originale version, som jeg som sagt ikke, har prøvet, men har hørt onde rygter om. Jeg kan bekræfte, at jeg ikke oplevede bugs under hele min tid med spillet, og at bosskampene ikke behøver at være de paniske ildkampe, de var førhen. Jeg klarede fx den første boss ved at klatre op af den stige og skjule mig i en luftkanal, der efter sigende ikke fandtes før, hvorfra jeg med lidt fingerfærdighed kunne bruge mit gamepad til at gøre en ende på hans karriere med min sniperriffel. Såvidt jeg kunne se, kunne jeg også have valgt at hacke mig ind i et kanontårn eller slå hul i en væg og gemme mig for ham. Det efterlader os med et spil, hvor du i stor udstrækning præger slagets gang hele vejen. Det er på alle måder værd at eje for fans af neo-noir i bedste Blade Runner-stil, og Wii U-versionen er meget gennemført. Hvis bare hovedhistorien havde fungeret lige så godt som gameplayet, så havde vi været helt oppe at ringe. Og så er der lige det faktum, at PC-versionen kan fås til en tredjedel af prisen. Hvis du har en Wii U, så køber investeringen dig dog en federe oplevelse i kraft af integrationen med maskinens gamepad, og det synes jeg personligt er pengene værd.

8 / 10

Deus Ex: Human Revolution - Director's Cut (Wii U) - Anmeldelse Jonatan A. Allin Halvt mand, halvt gamepad - helt i orden 2013-11-14T08:00:00+01:00 8 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...