Xbox 360-versionen

Splitte mine bramsejl og en halv flaske rom - [OPDATERING] Vi har testet PS4-versionen

[OPDATERING] Jonatan tester PS4-versionen på næste side

Assassin's Creed III efterlod mange fans af serien med en halvdårlig smag i munden. Spillet var omfattende og fyldt med nye tiltag, men desværre druknede de gode idéer under voldsomme tekniske problemer og et forvirret og fragmenteret plot. Faktisk var plottet så skidt sammensat, at det efter spillets meget skuffende slutning, var vanskeligt helt at beskrive hvad man egentlig havde oplevet. Fortællingen om Desmonds kamp mod Abstergo var overstået, omend kulminationen på fem spiludgivelsers kamp mod tempelridderne mildest talt føltes tam og uambitiøs.

Derfor ender Assassin's Creed IV: Black Flag også som årets største overraskelse. Jeg havde ikke forventet mig det store af Black Flag, der, vurderet ud fra den korte produktionstid, så ud til at være dømt til at ende som endnu et skuffende udspil i serien. Overraskelse var derfor stor, da det langsomt gik op for mig, at Assassin's Creed IV: Black Flag faktisk er et af seriens allerbedste udspil. Fyldet, rodet og de tekniske problemer er skåret fra og tilbage er et stramt og velfortalt eventyr, der tilmed fokuserer på en fantastisk historisk periode. Black Flag handler om pirater og eventyr. I modsætning til Assassin's Creed III, der føltes tynget af ønsket om at fortælle en seriøs historie, er Black Flag ganske enkelt et utrolig underholdende spil.

1

Assassin's Creed IV fortæller historien om piraten Edward Kenway, der ved et tilfælde bliver viklet ind i en magtkamp mellem Assassins og tempelriddere. Edwards piratskib sænkes af den britiske flåde, hvorefter han strander på en ø sammen med en Assassin. De to mænd kommer op at toppes, hvorefter Edward myrder manden, stjæler hans tøj og rejser til Havana for at udgive sig for at være en del af Assassin-fraktionen, fuldende mandens mission og tjene en lille skilling.

Langsomt involveres Edward i de skumle tempelridderes planer om at finde et mystisk artefakt, men vælger dog hurtigt at gå sine egne veje, da han vurderer, at hans chancer for profit er større som frisindet pirat. Heri ligger en af spillets største styrker. Edward er ikke fra starten af spillet en moralsk ladet karakter, men har i stedet en charmerede ironisk distance til mange af de seriøse personligheder han møder på sin vej. Edward er pirat og selvom han langsomt involveres i et større og meget spændende plot, er hans attitude utrolig forfriskende - især med tanke på Assassin's Creed III og den ulidelige hovedsperson, Connor. Mod spillets slutning begynder plottets begivenheder at påvirke Edward, men netop fordi man som spiller har gennemlevet karakterens udvikling, føles hans udvikling troværdig frem for frustrerende.

Edward er ikke fra starten af spillet en moralsk ladet karakter, men har i stedet en charmerede ironisk distance til mange af de seriøse personligheder han møder på sin vej.

4

Efter få timer får Edward fingrene i sit eget piratskib og spilleren er derefter fri til at rejse rundt i den enorme verden. Som pirat har man mulighed for at plyndre andre skibe og den store verden er fyldt med detaljer og sjove oplevelser. Black Flag fungerer uden tvivl bedst, når spillet lader spilleren rejse rundt i verden og skabe sine egne eventyr. Man støder hele tiden på mere eller mindre fjendtlige skibe og de gigantiske og episke kampe, er faktisk små missioner i sig selv.

Denne frihed til at rejse ud og opleve verden er, stik modsat de meget strukturerede og lineære missioner i forgængerne, med til at give spilleren en reel følelse af at interagere med en åben verden. Det betyder dog også, at Black Flag dvæler mindre ved det historiske perspektiv end tidligere og selvom det bestemt er forfriskende, mister spillet lidt af seriens unikke sans for historiefortælling. Byerne er mindre og lettere at overskue og de enkelte missioner fokuserer i høj grad på underholdning frem for historieundervisning. Som tillæg til den spændende piratfortælling, byder Black Flag også på et decideret fantastisk nutidigt twist, som snedigt erstatter seriens tidligere sekvenser med Desmond. Twistet skal ikke afsløres her, men hvis du har nydt at læse emails om den skumle Abstergo-organisation, vil du elske Black Flag!

Denne frihed til at rejse ud og opleve verden er, stik modsat de meget strukturerede og lineære missioner i forgængerne, med til at give spilleren en reel følelse af at interagere med en åben verden.

3

Friheden i Black Flag får spillet til at minde overraskende meget om The Legend of Zelda: Wind Waker, og det er ganske enkelt fantastisk at sejle rundt og langsomt opdage nye øer fyldt med skatte og små, sjove oplevelser. Black Flag forsøger hele tiden frem for alt at være et underholdende spil og det skylles i høj grad også de voldsomt forbedrede tekniske aspekter. Spillets styring har fået en voldsom overhaling, der især mærkes ved de store søslag.

Husker du de store søslag i Assassin's Creed III? Hvis du har glemt dem, kan jeg ikke bebrejde dig, for det er kun naturligt for sindet at fortrænge smertefulde oplevelser. Hvem skulle have troet, at det absolut værste gameplayelement fra forgængeren, ville vise sig at være højdepunktet i Black Flag? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har bandet søslagene i Assassin's Creed III langt væk, men i Black Flag er de episke kampe faktisk blandt spillets højdepunkter. Alt er herligt simpelt og det er fantastisk at opleve, hvordan man glidende går fra at affyre skibets kanoner til at borde modstanderens skib. Kampsystemet er mere automatiseret end nogensinde før, men det er samtidig også hurtigt og let at gå til. Selvom man stadig oplever at Edward tager nogle temmelig tumpede beslutninger når han skal hoppe fra bygning til bygning, er styringen i det store hele slet ikke så frustrerende som tidligere.

Den korte produktionstid og den noget skuffende forgænger taget i betragtning, er det lidt af et mirakel at Black Flag ender som et af årets allerbedste spil.

2

Spillets missioner fører spilleren gennem en række meget afvekslende scenarier, hvor man hurtigt går fra at snige sig uset gennem en base og til at skulle torpedere et skib eller jage verdenens afvekslende dyreliv. Ubisoft har klogt valgt at implementere et crafting-system, der minder meget om det Far Cry 3 benyttede sig af og det er en unik oplevelse at harpunere en haj eller en af de gigantiske hvaler man støder på. Spillerens handlinger føles vigtige - om man jager den store hval, stjæler et par tons sukker fra et skib eller udforsker en jungle på en lille ø, får man altid noget ud af det, i form af opgraderinger til Edward eller hans skib.

Assassin's Creed IV: Black Flag kunne let have markeret punktet, hvor Assassin's Creed som serie havde udspillet sin rolle. Den korte produktionstid og den noget skuffende forgænger taget i betragtning, er det lidt af et mirakel at Black Flag ender som et af årets allerbedste spil. Black Flags åbne sandkasse er meningsfyldt og detaljerig og plottet er både charmerende og stramt fortalt. Er du vild med pirater, har du aldrig haft bedre mulighed for at dyrke din indre Jack Sparrow, men er du bare glad for sandkassespil, er Black Flag et af genrens allerbedste udgivelser.

9 / 10

Assassins Creed IV: Black Flag - Anmeldelse Johannes Wørts Splitte mine bramsejl og en halv flaske rom - [OPDATERING] Vi har testet PS4-versionen 2013-11-27T13:40:00+01:00 9 10

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!