Arma 3 - Anmeldelse

Her er den krigsliderlige gamers våde drøm

Ja, man skulle have været frømand

General Patton sagde engang, at det bedste ved at gå i krig var, at man ikke behøvede fortælle sine børnebørn at mens de andres sloges, skovlede man møg i Louisiana. Arma 3 er den slags spil. Når man har kæmpet i Arma, har man historier at fortælle. Gode historier om forhindringer der overkommes af teamwork og gode ideer. Historier om heltemod og historier om ufattelig dumhed.

Hvis man ikke kender Arma-serien, så er det en militærsimulator med fokus på infanterikampe. Det er hyper realistisk, 'eet skud og du er død', og man hopper ikke rundt som en kanin som i andre FPS spil. Arma 3 kan være alt fra et spil der beskriver en taktisk vignette med få enheder til kæmpeslag med hundredevis af en enheder der alle udfylder deres respektive roller realistisk på kamppladsen. På mange måder er denne anmeldelse ikke så meget anderledes end anmeldelsen af Arma 2 - det er samme spil vi snakker om, bare mere komplekst, mere finpudset, større og langt, langt flottere.

For Bohemia har de sidste par år været turbulente. De udgav to spil der ikke fik synderlig succes hos hverken anmelderne eller brugerne, Carrier Command og Take-On Helicopters. Det var synd fordi de skulle, ifølge en udvikler fra Bohemia som vi talte med for et par år siden, have betalt for udviklingen af Arma 3. I lang tid så fremtiden for Arma 3 derfor dyster ud. Men nogen gange har man lov til at være heldig. Det gælder både i krig og kærlighed. Bohemia's lottotal kom ind i form af zombier. De stavrede ind med Arma-produceren Dean Hall's genistreg DayZ, der var en gratis 'mod' til Arma 2 som lavede Chernarus om til et zombiebefængt multiplayer mareridt med permadeath. Mod'en viste et bredt publikum hvad et koncept som Arma kunne bruges til og hvor fleksibelt der er. Den succes boostede det efterhånden bedagede Arma 2 op på toppen af Steams salgslister, og gav, formentlig, Bohemia de fornødne ressourcer til at gøre Arma 3 færdig.

1

Dronekøretøjer giver kampene en helt ny dimension.

Fokus for spillet er en konflikt der foregår i 2030'erne. Det betyder masser af teknologi som man i dag aner konturerne af, såsom mandbårne dronefly og en kampplads med integreret netværksmiljø. Selvom det kan lyde meget futuristisk er de grundlæggende elementer stadig på plads: der flyver der masser af metal gennem luften og hvis man bliver ramt, dør man. Det faktum kommer fremtidens militærteknologi ikke til at lave om på.

Arma oser atmosfære fra alle pixels. Bohemias grafiske formåen skaber den magiske og for computerspil så flygtige følelse af 'at være der'. Ligesom sin forgænger Operation Flashpoint var det med datidens teknologi, er miljøerne realiseret med en uhørt sans for detaljer. Tag det fra en som for nylig var på besøg på en af af øerne ved siden af virkelighedens Altis (uden at blive arresteret for spionage), er det nærmest helt uhyggeligt så godt Bohemia har indfanget den særlige stemning på de græske øer. Lige fra det allestedsnærværende griseri af affaldsbunker, gamle bildæk og uæstetiske halv-færdige gasbetonbyggerier man ser overalt i Grækenland, til den romantisk ideelle idyl omkring markedspladserne i de små hvide landsbyer. Overalt er der kælet for detaljerne.

Arma 3 er mere end postkort idyl. Det er også en særdeles kompetent krigssimulator. Din soldat har fået nye måder at bevæge sig på. Et af de klassiske problemer fra skydespil er, at den mur man søger dækning bag enten er for høj eller for lav. Det råder Arma bod på med et sofistikeret 'stance' system der giver spilleren mulighed for at justere soldatens holdning med få centimeters præcision i både højden og til siden hvis man for eksempel vil smugkigge rundt om hjørnet på en bygning. Når man holder Ctrl-tasten nede og trykker W eller S skifter man mellem 9 forskellige vertikale måder at stå på og man kan også justere sin holdning horisontalt med Q og E.

Listen over forbedringer er alenlang.

Det meste af din tid i Arma foregår bag et sigtemiddel og de ægte 3D renderede sigtemidler bidrager meget til oplevelsen af Arma. Alle rifler og geværer er samlesæt hvor man kan sætte forskellige holografiske, høj-opløsning, varme og andre slags sigtemidler på plus andre ting som granatkastere og lygter. Bykampene i Arma er nu endnu mere komplekse. Man kan gå ind i alle huse, smadre vinduerne og de kan nærmest pilles fra hinanden mursten for mursten hvilket bidrager meget til en meget tilfredsstillende symfoni af destruktion når der er blevet sat artilleri eller kampvogne ind i byerne.

2

Spec ops har fået nye, store kapitler i Arma-bogen.

Arma er virkelig gaven der bliver ved med at give. Selv efter timers udforskning af Altis og Stratis har man kun skrabet overfladen af landskaberne, og efter hundrede timers udforskning af editoren og de urimelig mange muligheder den giver for at simulere krigsscenarier, har man kun set toppen af isbjerget.

En af mine yndlingsmissioner til Arma 3 lige nu, er en simpel sweep-mission kaldet Assault on Charkia. Tre grupper infanteri, et par pansrede køretøjer og en helikopter har til opgave at rydde en by for russiske soldater og bagefter forsvare den når russiske forstærkninger modangriber. Jeg har nok spillet den 20 gange. Missionen er emblematisk for Arma fordi tingene aldrig forløber på samme måde. Spillet er så granuleret og fintmasket at det giver én mulighed for at eksperimentere i det uendelige. I denne mission er man delingsfører. Det betyder at man bestemmer ved at trykke på mellemrumstasten kan bestemme hvad alle enhederne skal gøre på kortet. Her er man på et niveau der er ren RTS men når man lukker for landkortet, er man tilbage i en ren hyper-realistisk shooter, der er fuldstændig ubarmhjertig og hvor taktiske fejl bliver straffet hårdt og kontant.

Der er folk der mener, at størrelse ikke betyder noget. Det er løgn. Arma er stort og det er på mange måder dets gigantiske størrelse der definerer det. Det er i hvert fald det første man lægger mærke til. Hovedøen Altis har over 200 km kystlinie og når man tager i betragtning at soldaterne bevæger sig med samme fart som rigtige soldater bevæger sig, en 4-5 kilometer i timen i gåtempo (jeg har faktisk målt efter), hurtigere når de løber (de kan ikke løbe evigt, dog), så kan man selv regne ud hvad det betyder for oplevelsen at det tager 44 timer at gå rundt om øen eller langt over 5 timer at krydse den fra øst til vest. Det betyder at scenariodesignerne har noget at arbejde med i årene der kommer.

4

Stemningen i Arma er formidabel og giver ny mening til udtrykket 'det er som at være der'.

Der er selvfølgelig skønhedsfejl. Lydbilledet veksler lidt. Geværer og eksplosioner er meget veludførte, det dynamiske lydsystem sender lyden frem og tilbage med ekko og hele pivtøjet, mens støjen fra kampvogne er underlig svag og diskret. AI'en er skiftevis genial og fatsvag. De mest geniale er fodtudserne der i bykampe har fået en ordentlig opgradering i IQ afdelingen, mens den venligsindede AI har sine problemer. Nogle gange sidder køretøjer fast i terrænet, andre gange skærer man tænder over de lange menuer man skal navigere for at få kammeraterne til at gøre ting.

Ja, kompleksiteten kommer med en pris, men den er man så hjertens klar til at betale for den utrolige pakke Bohemia har skruet sammen.

Arma 3 er et spil der kræver sin mand. Og med mand mener vi ikke kun fordi det nogen gange er ufattelig svært, men også fordi at det kræver overskud at gabe over det enorme tag-selv bord af muligheder Arma giver sine spillere. Allerede inden spillet udkom, var der over 1300 scenarier uploadet til Steam Workshop, og netop workshoppen er i sig selv en essentiel forbedring. Det giver os 'casual' gamere lettere adgang til det livlige community der er omkring spillet. Slut med at bruge tid på at gennemsurfe diverse fora og fanskabte websites for gode scenarier. Workshoppen downloader scenarierne direkte ind i spillet så de er klar når det starter.

3

Artilleri og morterer, nu med ny avanceret artilleri målcomputer og meget mere.

Med de tusindvis af scenarier der allerede findes til spillet, tilgiver vi gerne Bohemia at de ikke har inkluderet kampagnen og flere singleplayer missioner i spillet fra dag 1. Det har de gode grunde til og uanset hvor god eller dårlig kampagnen bliver (Bohemia har et plettet CV når det kommer til kampagne design og deres stemmeskuespillere har gennem årene været årsag til mange tåkrummende øjeblikke), ændrer den ikke en tøddel ved, at Arma 3 er et unikt produkt inden for computerspil.

Det er den krigsliderliges gamers våde drøm, det er et eksperimentarium i død og ødelæggelse, og det er den ultimative sandkasse med nærmest uendelige muligheder for den kreative gamer.

At Arma 3 kommer uden kampagne, den kommer ind dråbevis i de kommende uger er og bliver en detalje i forhold til spillets massive ambitioner og den omstændighed at det leverer på så mange parametre. Er det perfekt? Nej. Det er et bekendtskab der nogen gange er frustrerende, men det har altid noget interessant at bidrage med. Det er hvad du selv gør det til. Fuldstændig som resten af livet. Det gør det måske til et middelmådigt underholdningsprodukt, men for os er det perfekt. Arma 3 er det bedste spil indenfor sin genre. Det kan der ikke være nogen tvivl om. I dag vælger vi derfor at rette op misforståelsen med 9-tallet som vi gav Arma 2 tilbage i 2009 og give Arma 3 et velfortjent 10-tal. Det skal ses som en hyldest til Arma som platform og den flotte karakter skal deles med de mange fans der har støttet serien gennem tykt og tyndt.

Uden dem ville Arma ikke være Arma.

10 / 10

Læs om vores karaktersystem Arma 3 - Anmeldelse Martin Wiinholt Her er den krigsliderlige gamers våde drøm 2013-09-26T07:00:00+02:00 10 10

Kommentarer (6)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!