Brothers: A Tale of Two Sons - Anmeldelse

To brødre skal redde deres syge far. Har du lommetørklæderne klar?

Fable har en klar indflydelse på Brothers

Forestil dig to brødre. De er på jagt efter drik fra et magisk træ, som kan helbrede deres syge far. Undervejs på deres eventyr kommer de forbi et lille fuglebur. Den mindste af de to brødre synes, det er synd for fuglen og slipper den fri. Nogen tid senere ser han fuglen igennem et teleskop - netop som fuglen møder sin mage og flyver forelsket væk. Lyder det pladderomantisk og plat?

Det er det ikke - for når det foregår i en eventyrlig fortælling som i Brothers: A Tale of Two Sons fungerer det faktisk. Du bliver som spiller ligefrem glad. I Brothers skal du ikke redde verden fra aliens, skyde på uendelige horder af nazister eller lege en sej gangster med et voldsomt overforbrug af stjålne biler. Nej, i Brothers: A Tale of Two Sons møder du bare to helt almindelige brødre, der prøver at hjælpe deres far.

Stemningen er på samme tid trist og munter, melankolsk og opløftende. Det hele slås an i spillets begyndelse, hvor vi ser moderen drukne i en storm ude på havet. Den mindste af brødrene sidder i en robåd, men kan ikke redde hende, fordi han ikke selv kan svømme. En svaghed, som spillet klogt bliver ved med at spille på.

1

Fable har en klar indflydelse på Brothers

Men nu har de altså kun faderen tilbage, og det er nemt at sætte sig ind i brødrenes sted. Det gælder ikke hele verden - men det gælder deres verden. Og det i øvrigt uden at kunne forstå ét ord, for personerne i spillet taler et fantasisprog. Så alt bliver formidlet med visuelle ledetråde, hvilket må have været noget af en udfordring for udviklerne.

Som spiller har du kontrol over begge brødre - på samme tid. Venstre analoge joystick styrer den ældste bror, højre analoge joystick styrer den yngre. Heldigvis er spillets tempo meget lavt (ikke at forveksle med kedeligt), for det er faktisk ret udfordrende at skulle spille coop med sig selv. Der er fx en del sekvenser, hvor du skal hoppe med brødrene fra sten til sten på samme tid, og det krævede overraskende stor koncentration.

Spillets historie begynder stille og roligt, og den største udfordring er en anden dreng, der drillende sørger for at stille forhindringer i vejen for vores to brødre. Men snart bliver det blodig alvor, og vi får mange spændende små historier fortalt. Undervejs hjælper vi en stor trold, der savner sin mage, vi redder en kvinde fra at blive ofret og meget mere. Historien er vedkommende og vækker følelser og medlidenhed med de to brødre, der modigt trodser alle farer.

2

Skal vi befri fuglen eller bare give den en kiks...

Spillets mange puzzles er nemme at forstå og løse, og kun en enkelt gang måtte jeg give op, fordi en fejl i spillet gjorde, at en maskine ikke virkede korrekt. Men det løste sig med en genstart af kapitlet, og efter små fire timer havde jeg oplevet alt, hvad Brothers: A Tale of Two Sons havde at byde på.

De enkelte opgaver er intelligent sat sammen. Fx skal de to brødre over en mark, hvor en bidsk hund løber rundt. Løsningen er, at én bror løber hen til et sikkert sted, mens den anden bror råber eller fløjter til hunden. Så skifter de roller, og den anden bror løber, mens den første distraherer. Senere skal de flytte et metalrør, og nærmest som flyttemænd må de navigere rundt i en lille labyrint for at få plads til hele røret rundt om hjørnerne.

Det er samarbejdet mellem brødrene, som giver en god oplevelse og gør de reelt set ret primitive opgaver spændende. Det ville ikke være det samme, hvis to spillere kunne styre hver sin bror. I øvrigt er spillet totalt befriet for både at skulle samle ting og for opgaver under tidspres. Nogle få gange skal du lige ramme den rigtige timing, men ellers kan du bare tage den med ro. Ja faktisk kan du sætte dig på de mange bænke rundt omkring og nyde udsigten - en skæv lille idé, som afslører dele af banen, du ellers aldrig ville få at se.

3

Hvor mange spil byder lige på muligheden for at sidde på en bænk og nyde udsigten?

Brødrenes verden er smuk og minder mest af alt om Fable. Folk interagerer forskelligt med de to brødre. Den større er den modne, der konsekvent spørger om vej, mens den lille er en drillepind. Alligevel er stemningen grundlæggende en smule uhyggelig og tryggende, for vi ved jo, hvad der står på spil, og der er ikke plads til to uskyldige drenge i denne verden. Fx kommer vi til et område befolket af kæmper, som åbenbart har været i krig, for der ligger mere eller mindre maltrakterede kæmpelig på banen.

Så på mange måder minder Brothers: A Tale of Two Sons om en fusion af Fable og Limbo. En lys farverig verden møder en mørk fortælling, og godt nok er de to brødre sammen, men de er alligevel alene i deres søgen efter den helbredende drik. Spillet koster 105 kr., hvilket virker som ret meget for et spil, der kun holder 3-4 timer. Jeg kunne godt have ønsket mig, at banerne ikke var så lineære, så der var en grund til at genopleve historien - eller måske en alternativ slutning. Men på den anden side er Brothers: A Tale of Two Sons nærmest som en lille eventyrbog eller -film, og den slags fungerer naturligvis kun med en meget stringent historie.

9 / 10

Læs om vores karaktersystem Brothers: A Tale of Two Sons - Anmeldelse Jakob Paulsen To brødre skal redde deres syge far. Har du lommetørklæderne klar? 2013-09-13T10:53:00+02:00 9 10

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!