PayDay 2 - Anmeldelse

Fyldte pengesække, vrede politimænd og aftrækkeren i bund

Klovnemasken forlader den svedige baglomme og trækkes over hovedet. Stilheden flænses af pistolskud og blandes sammen med forvirrede skrig. Igennem det næste kvarter vil hundreder og atter hundreder af politimænd storme hovedløst ind igennem døre og vinduer i et forsøg på at forhindre de fire røvere i at komme afsted med byttet.

Røgen har sænket sig, og PayDay 2 er klar til at tage over for forgængeren. Fire bankrøvere bydes op til dans i et virvar af pengesedler, guldbarrer og vrede politistyrker. Og allerede helt i starten, efter de første uskyldige borgere bliver beordret ned på gulvet for at kysse jorden, står det klart, at PayDay 2 har fat i den virkelig lange ende. Dog ikke, hvis man leder efter et drama, hvor forhandlere og gidsler træder ind og forlader stedet i ro og mag, for så snart første alarmklokke har lydt, bliver D.C's nydeligt detaljerede og rolige gader forvandlet til en regulær krigszone - En krigszone, hvor politiet indtager rollen som supermagt. Og selvom det med en god portion forsigtighed er muligt at køre igennem et job uden, at politiet overhovedet får noget at vide, ender det langt de fleste gange i et blodbad uden lige. De blåskjorteklædte politimænd bliver fældet på stribe og erstattet med SWAT-styrker, der derefter efterfølges af fuldblods supersoldater, der ikke lader sig fælde, før aftrækkeren har været i bund i tre-fire sekunder.

1

Politiet lader sig med glæde fylde op med bly

De hårdt tjente penge fra røverierne skal igennem spillet bruges på våben, attachments og masker, der kan tilpasses med forskellige farver og materialer. Det skaber et godt incitament til at vende tilbage igen for at få råd til det næste håndvåben eller riffel i rækken. Styringen er skarp og simpel, og giver anledning til at sætte teamwork og planlægning fuldstændig i højsædet - for teamwork er et krav for at kunne være succesfuld i at få hevet alle taskerne med penge med ud til flugtbilen. Efterhånden som tiden går, og politiets kevlarveste bliver tykkere, bliver der stadigt større behov for at medicinkasser og ammunition deles mellem holdkammeraterne. Der skal absolut holdes sammen i en tæt pakket enhed, og lone-wolf-fremgangsmåden bliver ikke belønnet med andet end en regn af kugler, en tur i fliserne og beskeden om, at der er 20-25 sekunder til at politiet smider dig i et par minutters varetægt - hvis altså du ikke bliver genoplivet af en arbejdsom holdkammerat. Hvis man skulle være frygtløs og ambitiøs nok at spille på de sværere sværhedsgrader, er det kun muligt at komme tilbage til kampen ved at bytte et tilfangetagent gidsel for en holdkammerat. Men uanset hvad må det sandes, at tre bankrøvere er én for lidt.

2

Frister aftrækkeren ikke, kan man også snige sig vej igennem

Som minutterne tikker og pengene for enden af tunnellen synes tættere på, bliver det til sidst voldsomt hektisk, men også voldsomt underholdende. Samtlige politimænd har tilsyneladende taget deres uddannelse på en politiskole, hvor det åbenbart er blevet prædiket, at en fornuftig sans for risiko og basal taktik omkring skydevåben er lig med nederlag. Det der virker som tusindvis af politistyrker vælter ind af alle åbninger, som en sværm af kampmyrer, der kunne have fået en japansk kamikazesoldat til at rødme smigret. AI'en er i det hele taget ret så plettet hos både politistyrkerne og hos røverne, der ingen rigtig idé har om noget som helst, der sker omkring dem. Spørgsmålet er så her, om den skrabede kunstige intelligens arbejder for eller imod Payday 2 - for i sidste ende er den, på trods af at være tåbelig, med til at fuldkomme den hektiske og herlige atmosfære. En mindre god ting, som der desværre i Payday 2's tilfælde, ikke kan drages tvivl om, er det lidt for smalle baneudvalg - teamet fra Overkill har ladet banernes placering af pengeskabe, sikkerhedskameraer og antal sikkerhedsvagter ændre sig, for hver gang en bane spilles, i et forsøg på at maskere et ellers tyndt baneudvalg. Og taktikken virker i starten - men da banerne bliver gennemspillet utallige gange, kan det til sidst være en smule ligegyldigt om, hvorvidt pengeskabet står i øst eller vest, da det virker en anelse monotont.

Men hvor der bliver gået galt i byen med en ridset AI og et smalt baneudvalg, er der ros til både billed- og lydsiden af spillet - med speciel vægt på lydsiden. For mens omgivelserne og personmodellerne bestemt er gode, er det ikke noget, som ikke er set før. Lydsiden er derimod virkelig vellykket og bidrager overordentligt godt til spektaklet. Skudsalver og klageskrig giver nydeligt genklang i de tætte rum, imens den velvalgte, adrenalinpumpende basfyldte musik tilpasser sig efter, hvornår politiet rykker ind med en særligt stærk bølge af politimænd.

3

Taskerne på ryggen kan fyldes op med alt fra kokain og guld til kontanter og juveler

Men der, hvor Overkill virkelig formår at pakke gaven ind i guldpapir, er i den konstante balance mellem risiko og belønning. De forskellige heists bliver som en selvfølge belønnet med flere penge, i forhold til hvor højt sværhedsgraden er sat - men når sværhedsgraden stiger, bliver det også væsentligt sværere at få hevet de dyrebare kontanter med hjem i sækken. Og i slutningen af hvert røveri, står man tit i et dilemma, der lyder på om de 100.000 dollars egentlig er nok til at få stillet pengesulten, eller om man skal lade grådigheden tage over og gå efter et par hundredetusind mere - med risikoen for at miste hele byttet i baghovedet.

Det er svært ikke at bryde sig voldsomt om PayDay 2. For udover en idiotisk og grinagtig AI og et smalt baneudvalg, som forhåbentligt kan gøres bredere med tiden, er der faktisk ikke meget at sætte fingeren på. Det er aldrig et problem at finde medspillere, og spillets drop-in-funktion gør, at et heist sjældent udføres i selskab med andet end menneskelige spillere. Styringen er skarp, teamworket er en fryd og jagten på surt tjente penge er umådeligt intens. Helt i kernen af alt det gode, er det faktum, at det egentlig bare er virkeligt sjovt. Alt dette bidrager til en samlet pakke, der nærmest tvinger spilleren til at gå på opdagelse dybt inde i D.C's kriminelle underverden - fyldt med bankbokse, juvelbutikker og kunstgallerier, der bare venter på at blive befriet fra deres værdier.

9 / 10

Læs om vores karaktersystem PayDay 2 - Anmeldelse Emil Søndergaard Larsen Fyldte pengesække, vrede politimænd og aftrækkeren i bund 2013-09-05T13:58:00+02:00 9 10

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!