Eurogamer.dk

Av! Du ramte mig midt i ansigtet

Ny Stikbold!-trailer har masser af ømme hovedskud

1

Kan du tælle antallet af pletskud i den nye trailer fra Stikbold!? (Hint, det er flere end nul)

Der er dømt løsslupne skumgummibolde og massive hovedpiner i splinterny videosekvens fra det danskproducerede indiespil, der udkommer blandt andet til Android-konsollerne GameStick og OUYA.

Danske Reign Bros har spenderet størstedelen af sommeren indendøre, dette for at finjustere spillet forud for lanceringen senere i år.

Og noget er der sket, at dømme efter forskellene fra sidst, vi så spillet, til videodemon- strationen i dag. Især har den audiovisuelle flade fået en overhaling, nu komplet med 80'er svedbånd og folkevognsrugbrød.

Stikbold! er baseret på det klassiske boldspil med samme navn, men er dog til lejligheden peppet en smule op. Konceptet blev undfanget ved dette års Nordic Game Jam, og udvikles altså af fem mand store danske Reign Bros.

Der er endnu ikke sat dato på Stikbold!, men de skyder os stensikkert en mail, straks den kommer på plads.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...