Eurogamer.dk

Assault Wave - Anmeldelse

Gemmer der sig en strateg i lommen på dig?

Nyt iPad-spil er feinsmeckerei for tablet-ejere.

1

Når man i Apples App Store søger efter strategispil, bliver man bombarderet af alverdens tower defense-spil. Der er bare et problem; det er ikke strategispil, men puzzlespil forklædt med kanoner.

Heldigvis har Battlefront og Aniways nu sat sig for at gøre noget ved den tendens med Assault Wave. Givet de begrænsninger en iPad har som platform for strategispil, er det lykkedes dem at lave et egentligt strategispil - altså et spil, hvor du ved den rigtige brug af dine ressourcer og enheder, samt udnyttelse af terrænet, kan bringe fjenden til kamp på dine betingelser, og tvinge ham på tilbagetog eller helt udslette vedkommende.

Det interessante ved Assault Wave er den måde, man spiller på. Man "slipper" sine enheder løs bag en deployment-linje og giver dem derved en retning. Når enhederne har krydset den line, kan man kun give dem meget sporadiske ordrer. Men man kan påvirke kampen ved at kalde artilleri eller flystøtte ind, og man har også nogle "spells" til rådighed, som kan booste ens egne enheder eller forstyrre fjendens.

Det giver Assault Wave et godt flow og tilføjer noget action, uden at spillet bliver et actionspil

Det giver Assault Wave et godt flow og tilføjer noget action, uden at spillet bliver et actionspil. Betydningen af, hvor og hvornår du slipper dine enheder, er stor. Samtidig er nogen enheder bedre mod nogen end andre - infanteri er f.eks. godt til at nedkæmpe bazookaer, men ikke særligt gode mod tanks. Det tilføjer alt sammen flere lag, som man skal holde styr på, alt sammen under tidspres, for fjenden sender hele tiden tropper mod dig, og man vinder ved at score et vist antal victorypoints først.

2

AI'en er kompetent - der er ingen walkovers her. Det er tydeligt, at spillet reagerer på de træk, du laver, og deployerer og indsætter sine enheder, artilleri og boosts fornuftigt. Der er lige et par scenarier i starten af kampagnen, der er ret lette, men det er primært fordi, de samtidig tjener som tutorials, der giver dig en introduktion til spillet.

Spillet har også en multiplayer-funktion, der tillader, at man kan spille to spillere mod hinanden. Den funktion har vi desværre ikke testet endnu, da den ikke var tilgængelig i den testversion af spillet, som vi havde adgang til.

Assault Wave lider af et par børnesygedomme, men er ellers et godt, hurtigt og fornøjeligt strategispil

Men det er en vigtig tilføjelse, som sikrer, at det er sjovt at spille spillet, selv når man har gennemført kampagnen og prøvet alle scenarier.

Som konklusion kan siges, at Assault Wave er et godt, hurtigt og fornøjeligt spil, som indeholder alle de elementer, der skal til, for at være et godt strategispil. Det lider stadig af et par børnesygedomme, specielt hvis man bruger ældre iPads, og så er det lidt irriterende, at man ikke selv kan vælge mellem scenarier. Det havde været rart som minimum at kunne sætte nogen parametre op for, hvad for en type slag man godt ville have.

8 / 10

Assault Wave - Anmeldelse Martin Havemann Gemmer der sig en strateg i lommen på dig? 2013-07-03T18:05:00+02:00 8 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...