The Cave - Anmeldelse

Ny anmelder prøver kræfter med komisk grottespil

LucasArts-legenderne Ron Gilbert og Tim Schafer står bag det skæve peg-og-klik-spil The Cave.

Ron Gilbert, manden bag stortitlerne Maniac Mansion og Monkey Island er tilbage med endnu et peg-og-klik-eventyr, The Cave.

I The Cave møder spilleren syv forskellige eventyrere med hver deres historie og forskellige evner. Det er op til spilleren selv at vælge, hvilke tre eventyrere han eller hun ønsker at tage med sig på rejsen ind i grotten. Det er spillerens opgave at guide disse eventyrere igennem grotten for at få deres individuelle ønsker opfyldt.

Spillets historie ændrer sig efter, hvilke tre eventyrere spilleren har valgt. Ja, faktisk vil du opleve, at du er nødt til at gennemføre spillet hele tre gange for at se alt dets indhold. Dette kan dog godt være lidt af en plage, hvis du ønsker at gennemføre alle syv historier.

3

Spillets historie bliver fortalt af grotten selv og gennem hulemalerier, som spilleren selv skal finde løbende. Hver eventyrer har ti hulemalerier hver, som skal findes for at gennemføre spillet.

Som et typisk eventyr-spil er The Cave ganske tidskrævende og kræver logisk tankegang, og uden en sådan kan det hurtigt virke frustrerende og svært at nå igennem de forskellige gåder og selve spillet. I nogle tilfælde kræver det også, at man er hurtig på tasterne og god til at time tiden. Spillet er dog desværre ikke ret langt, og selv hvis man er en superhjerne til at løse gåder, kan det klares på en dags tid.

Som et typisk eventyr-spil er The Cave ganske tidskrævende og kræver logisk tankegang, og uden en sådan kan det hurtigt virke frustrerende og svært at nå igennem de forskellige gåder og selve spillet.

1

Når det kommer til styreformen, vil du hurtigt opleve, at det er meget simpelt og nemt at lære. Styreformen minder meget om en 2D-platformer. Du har en knap til at hoppe med, en til at bevæge dig med, en til at aktivere den særlige evne og en til at samle objekter op med. Desværre har spillets styreform til PC en tendens til at virke for flydende og kan være belastende i det lange løb.

I The Cave skifter du imellem dine tre valgte eventyrere, og du vil opleve, at du i nogle situationer godt kan løse gåden ved hjælp af en eventyrer, men i de fleste tilfælde er man nødt til at bruge alle tre eventyrere på én gang for at løse en bestemt gåde. Dette kan i starten virke problematisk og meget tungt, men efterhånden, som man lærer det, bliver spillet med garanti mere underholdende.

Ikke nok med at du vil finde dig selv omringet af spillets fantastiske scener og grafik, vil du nok også finde den talende grottes sarkastiske humor som prikken over i'et, for den er kort sagt helt formidabel.

2

Overordnet er The Cave et super flot spil med pæn grafik og det genkendelige stilpræg fra spiludvikler Double Fine Productions. Du er ikke i tvivl om, at det er Ron Gilbert og Tim Schafer, som står bag. Ikke nok med at du vil finde dig selv omringet af spillets fantastiske scener og grafik, vil du nok også finde den talende grottes sarkastiske humor som prikken over i'et, for den er kort sagt helt formidabel.

8 / 10

Læs om vores karaktersystem The Cave - Anmeldelse Sheila Stormfeldt Ny anmelder prøver kræfter med komisk grottespil 2013-06-28T08:00:00+02:00 8 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!