Eurogamer.dk

Combat Mission: Gustav Line - Anmeldelse

Nyt modul i Combat Mission tager på tur i det italienske.

Man skal ikke tro at man kan slappe af i Combat Mission. Sådan har det altid været. Det er ikke et spil hvor man tegner nogle streger på et kort og læner sig tilbage for at se hvordan det går. Combat Mission er hårdt, museskade-inducerende, sejt arbejde der, hvis man sover i timen, straffer spilleren ubønhørligt for taktiske fejl. Det er både spillets styrke, men også, hvis man ikke har temperament til at micromanage hele bataljoner, nok får nogle til at trække næsen til sig. Men der er ikke nogen vej udenom. Hvis man vil have realismen og den rene historiske vare, og det får man i Combat Mission, er det nødvendigt at spilleren er med hele vejen.

Det nye i Gustav Line modulet, der forudsætter, at man ejer foregående Italy mod, er en masse nye enheder og køretøjer der gør det muligt at genskabe kampene omkring Monte Cassino, Salerno og Anzio. Tyskerne har fået de legendariske Fallschirmjäger (faldskærmstropper for de uindviede), og de allierede har fået englændere, polakker og kiwier. På udstyrssiden er der tale om kampvogne, Brummbär, Nashorn, Elefant, Wolverine, Sexton og Priest (velkendte navne for os Squad Leader relikvier).

Se hvad vi bedst kan lide ved det nye Combat Mission i denne 1 minut lange video:

Siden sidste modul har den grafiske motor har fået lidt kærlighed dog uden, at der er sket nogen deciderede revolutioner, men den er blevet hurtigere og det er lettelse. Der er også kommet en ny shader som kaldes 'war'. Når man trykker på den bliver scenen udvisket, næsten sort-hvid, og farvesammensætningen minder om de film man har set fra Anden Verdenskrig. Som gimmick til screenshots og film skal den nok blive populær. Der er også kommet en ny pop-up menu der dukker op, når man trykker på mellemrumstasten og den fortjener særskilt ros. Den er lynhurtig og super let at bruge med musen.

Skyggerne er blevet optimeret men de er stadig et gigantisk ressourcedræn der koster op mod 20 FPS i et almindelig mellemstørrelse scenario på testcomputeren. Det er ikke godt nok. For at gøre ondt værre, er det som om spillet rent faktisk ser bedre ud uden skygger. Skygger er savtakkede og når man flytter rundt med kameraet får man indtryk af, at de er klistret på verdenen og ikke en integreret del af den fordi de dukker op med en lille forsinkelse. Vi er i petitesse afdelingen her, men Combat Mission indbyder til den slags på grund af den meget gradvise, nogen ville sige langsomme, udvikling man ser i spillet.

Maskingeværer er, siden sidste patch, blevet langt farligere. De skyder hurtigere nu og de kan undertrykke, 'suppress', som man siger på engelsk, et større område. Den justering ændrer spillets dynamik fuldstændig. Det er blevet sværere, taktiske fejl straffes langt hårdere. En grupper soldater der kommer til at løbe over en mark hvor et skjult maskingevær pludselig åbner op, bliver decimeret lynhurtigt. I takt med at maskingeværerne er blevet farligere, er 'area fire', altså skydning mod et generelt område, blevet mere effektivt også. Det har den bivirkning, at arbejdsbyrden, der i forvejen er ganske høj i Combat Mission, har fået et nøk opad idet man skal styre 'area fire' mere nidkært end tidligere. Uden 'area fire' på steder hvor man mistænker fjenden for at ligge, er det selvmord at sende tropper ud i det åbne.

Combat Mission Gustav Line er stadig gode, gamle Combat Mission og det ledsages, som altid, af dyb tilfredsstillelse, af en følelse der siger 'det her virker sgu'. Combat Mission er guldstandarden inden for taktiske simulatorer, det skal der ikke herske tvivl om. Serien udvides hele tiden med nye moduler, det næste bliver efter sigende Operation Market Garden, og de er altid af høj kvalitet og stor interesse for 'grognarder'.

3

Sommer i Italien.

Seriens svaghed, hvis man accepterer at det overhovedet er en svaghed, er, at den år for år mister patos. Da Combat Mission kom på markedet i 1999 var det netop på det parameter, at det fejede alle konkurrenter af banen. Aldrig havde wargamere kunne se krigen på så nært hold. Men som årene er gået, er krigens drama i Combat Mission ligesom sandet lidt til. Hvis man skal analysere på hvor følelsen kommer fra, er det nok en kombination af flere ting. Objektivt set har spillet aldrig være pænere rent grafisk, men tiden står ikke stille, og der er de senere år kommet konkurrenter på banen der gør det bedre lige på det parameter. Grafik er dog ikke altafgørende. Det er også noget med måden kampagner i spillet bliver repræsenteret på. De foregår som en serie scenarier der normalt ikke har anden forbindelse end de styrker man udkæmper dem med. Det kunne give lidt af den eftertragtede sans for drama at man fulgte sine mænd gennem tykt og tyndt, men også her stritter spillet imod: normalt får man ikke at vide hvilke enheder der er 'core' units og hvilke der er til låns, og det er der gode grunde til, men netto resultatet er mindre 'indføling' fordi man ikke lærer sine folk at kende.

Battlefront har kraftig modvilje mod at lave kampagner er mere dynamiske end som så. En af de mest populære features ved de gamle Combat Mission var ellers, at man kunne udkæmpe en stribe kampe på samme kort med samme enheder over nogle dage eller nogle timer. Den slags skaber historiefortælling i spillerens hoved, drama, patos med andre ord, men Battlefront har gennem årene argumenteret for at konceptet var fejlbehæftet og urealistisk og skar det derfor helt væk til fordel for det nuværende system. Jeg synes, at det er udtryk for en tendens i spildesignet. Designet bliver mere og mere teknisk, mere korrekt, mere realistisk, mere ingeniør-agtigt, og dermed, måske, lidt mere sjælløst.

Der er stadig drama i Combat Mission, håndgranater kastes mellem små grupper mænd der kæmper bittert i en skov, man kan følge den sidste overlevende fra en gruppe, se ham trække revolveren i kampen mod overmagten, og, efter at have set ham skyde fire fjender på klods hold, imod alle odds, til sidst se ham bukke under med en kugle i ryggen. Men hvis man spiller i realtime, og det indbyder spillet til, overser man let mange de fine detaljer i Combat Mission.

9 / 10

Combat Mission: Gustav Line - Anmeldelse Martin Wiinholt Nyt modul i Combat Mission tager på tur i det italienske. 2013-05-27T14:51:00+02:00 9 10

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...