Dungeon Command: Blood of Gruumsh - Brætspilanmeldelse

Vi har alle leget med dukker som barn - men min nye dukke har en jernkølle

Vi har alle leget med dukker som barn. Pigernes dukkelege var godt nok de lettest genkendelige, når Barbie kørte i Barbie-bilen ud til sit Malibu-Barbie-slot hvor hun slog sig løs uden hverken alkohol eller sex. Drengene legede dog også med dukker, de hed bare G.I. Joe eller Action Force, og her var ikke plads til bløde følelser og fester. Her drejede det sig om krig, om store overvejelser som hvem der ville vinde når en hvid ninja sloges med en haj med camouflagebukser. Hvis man var en nørdet rollespiller som mig lavede man også regler for sine actionfigurer, så der kom et fast system ind i kampene. Bredskuldrede soldater havde flere liv end slanke ninjaer, der til gengæld gav mere i skade: de var jo ninjaer og vildt farlige.

Hermed er tonen sat for Dungeon Command, et figurspil fra Wizards of the Coast, firmaet som de fleste kender fra Magic: The Gathering [Magic] og Dungeons & Dragons [D&D]. Præmissen er simpel: tag de små, færdigmalede fantasyfigurer fra D&D Miniatures og tilføj spilmekanikker og regler inspireret af Magic, og man får en fornøjelig blanding af strategisk kortspil og G.I. Joe. Spillet udkommer i sæt med 12 figurer, og hvert sæt har sit eget tema: fantasyhelte, mørkelvere, udøde, gobliner og senest orker. Modsat Magic er man helt sikker på hvad man får, og hvert sæt med orker indeholder derfor de samme figurer. To spillere kan dele ét sæt, men kun til små træningskampe, og for at opleve det fulde potentiale bør hver spiller derfor have sit eget sæt. Der er holdregler for at spille mere end to, men ligesom fx Magic skal det ses som primært et topersonersspil. Alle sættene har samme pris, nemlig 319,50 i Fantask, og jeg vil fokusere på det nyeste, orksættet Blood of Gruumsh. Dette er blevet tilsendt som anmeldereksemplar.

1
Blood of Gruumsh indeholder nok plastikorker og papdungeons til selv den mest kræsne kender

Hvert sæt indeholder 12 figurer, en stak kort samt fire papplader med terræn som man sætter sammen til en slagmark. Herefter trækker man nogle kort fra sin kortbunke med enheder, hvor hver plastikfigur er repræsenteret med sit eget kort der angiver skade, liv og evner. Hver enhed har samtidig et level, der er omdrejningspunktet for spillets to ressourcer: lederskab og morale. Den samlede level af dine enheder kan aldrig overstige dit lederskab, men da det automatisk stiger gennem spillet kan man løbende fremmane flere og større enheder. Kampen starter med at man fremmaner 2-3 startenheder, men hurtigt udvikler slagmarken sig til et storstilet slag. Enhederne ryger hurtigt i flæsket på hinanden, og her benyttes ingen terninger der kan redde dine ringe strategiske evner. Hver enhed giver en fast skade, og det virker umiddelbart noget trivielt. Heldigvis har designerne haft samme tanke, og derfor inkluderer hvert sæt sine egne 36 kampkort der alle bryder de simple regler, og de er tæt integreret med strategien for din hær. I Blood of Gruumsh er alle kortene slå-smadr-ødelæg-WRAAUG! kort, der giver dine orker ekstra angreb, gør dem større og stærkere eller lader dem gå bersærk og dræbe alt omkring sig i en blodrus, hvorefter de dør af udmattelse: kort sagt alt det orker elsker. Spillet går derfor fra at være en simpel dukkeleg med "min plastikmand slår din plastikmand" og "av, det gør nas" til et strategisk kortspil som vi kender det fra Magic med bluff, overraskelser og frem for alt tema. Det er dog her på et langt mere overskueligt niveau, eftersom de fleste kort har umiddelbare effekter - der er altså ikke den samme mængde af langtidsplanlægning og taktik som der kræves i mange andre kortspil, men en langt mere strategisk umiddelbar kamp om at få overtaget. Derudover kræver nogle kort også specifikke monstertyper, fx troldmænd eller enheder med høj styrke, og derfor er der en tematisk kontinuitet hvor din idiot-ogre ikke pludselig begynder at kaste med ildkugler.

2
En Umber Hulk, en rød drage og en mørkelver - jo det er nogle interessante kampe

Al den død og ødelæggelse vil dog hurtigt resultere i at dine enheder begynder at dø, og når det sker betaler du prisen for at have fremmanet din enorme uglebjørn: når et monster dør mister du nemlig morale tilsvarende dens level, og den første spiller der ryger på 0 morale har tabt. Derfor kan man ikke udelukkende have nogle få, store enheder i spil, da man så taber hvis man mister blot to af dem, og man er derfor nødt til at spæde til med mindre enheder der lettere kan undværes. Modsat lederskab stiger din morale ikke automatisk, og du er nødt til at loote de skattekister der er spredt på banen for at få et boost. Man bliver bare så glad af guld at moralen stiger, men det tager en enhed hele sin tur at fylde lommerne med nok guld til at hæve moralen med blot et enkelt point. Man skal derfor overveje sine handlinger nøje, og i de 30-45 minutter et spil varer har hver tur sine svære valg - valg der kun bliver gjort sværere af at modstanderen har en hånd af kampkort der helt sikkert ødelægger alle dine planer.

3
Et var-vildsvin. Jep, Pumbas onde storebror er klar til et uddele øretæver, og til højre ses kortet til brug i Adventure System spillene

Til de der gerne vil bygge deres egen hær kan sættene kombineres på kryds of tværs, og der er intet der stopper dig i at lave en hær bestående af orker, dværge og udøde. Hvis ens hær bliver for rodet bliver det dog svært at udvikle en velfungerende strategi, da dine enhder skal komplimentere hinanden. Man kan derfor let kombinere de stærke orker fra Blood of Gruumsh med fx de manipulerende, men svage, mørkelvere fra Sting of Lolth, hvorimod en kombination med de sløve udøde nok vil sætte de fremadstormende orker for meget tilbage. Dungeon Command har derfor en naturlig begrænsning der gør det let tilgængeligt, hvilket er en stor styrke i forhold til fx Magic eller HeroClix, men naturligvis også begrænser hvor unik man kan få sin hær. Hvert sæt indeholder også kort der tillader dig at bruge alle figurerne i Wizards of the Coast's anden brætspilsserie, Adventure System, hvor der indtil videre er udkommet Castle Ravenloft, Wrath of Ashardalon samt the Legend of Drizzt. En fin lille detalje, der viser et vist overskud i produktionen.

Dungeon Command har altså en tilfredsstillende mængde strategi, velintegreret tema indenfor de enkelte sæt, og simple regler der udvides kraftigt ved brug af kampkortene, a la Magic. Men er det sjovt? Efter at have spillet Blood of Gruumsh én gang tog jeg ud og købte to ekstra sæt, og det er vel den fineste anbefaling et spil kan få.

8 /10

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (0)

About the author

Mikkel Øberg

Mikkel Øberg

Contributor

Barndommen i den kolde ødemark kaldet Grønland har givet ham en naturlig frygt for sollys, så civilingeniørstudiet var det oplagte valg da han kom tilbage til Danmark. Det hårde udeklima under opvæksten affødte en stor interesse for brætspil, startende med Hero Quest og i dag bredt favnende indenfor mange genrer. Tiden der ikke kan dedikeres til pap og papir bruges på at nedtage gamle atomanlæg på Risø. Har været hos Eurogamer siden 2012.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading