ShootMania: Storm - Anmeldelse

Den hæsblæsende skydeoplevelse er tilbage

ShootMania er et konkurrencepræget skydespil i stil med Quake III og Unreal Tournament.

I tiden lige efter årtusindskiftet var FPS-scenen en lidt anden, end den er i dag. Spillere fra nær og fjern tonsede rundt i endeløse, mørke korridorer med et dødsønske og blod på tanden, alt i mens ordene 'double kill' og 'dominating' med minutters mellemrum overdøvede de mange skudsalver og klageskrig i betonhelvedet, rumstationen eller hvor man nu måtte befinde sig.

De tempofyldte, speedramte korridorshooters har dog med tiden måtte vige pladsen for en ny bande af skydegale spil, der søger et mindre arkadepræget gameplay. Battlefield og Call of Duty, især, har i de senere år domineret onlinescenen med deres tunge, rollespilinspirerede multiplayerkomponenter, der slynger om sig med både classes, perks og endeløse muligheder for at stige i niveau.

Franske Nadeo, der står bag den hæsblæsende og succesfulde racer TrackMania, har tilsyneladende fået nok af denne udvikling og derfor valgt at rejse elleve-tolv år tilbage i tiden for at genføde, eller genopfinde, det, de kalder for 'The Fast FPS'.

Franske Nadeo er rejst elleve-tolv år tilbage i tiden for at genføde, eller genopfinde, det, de kalder for The Fast FPS

1

ShootMania: Storm kalder de projektet, og det er akkurat som de spil, der kørte hen over skærmen, dengang man i tilrøgede netcaféer og, for mit vedkommende, fritidshjem sad og hoverede højlydt over for gud og hvermand, fordi speakeren lige have skrålet 'Monster Kill' med så mange M'er, at det halve kunne have været nok. Spil, hvor simplicitet og ubarmhjertighed går hånd i hånd, som nyere spillere prompte sættes på plads af dem, der har trænet i mange, mange timer. Som det skal være!

Resultatet er den måske reneste multiplayershooter siden de glade dage omkring årtusindeskiftet, hvor Quake og Unreal Tournament var the-place-to-go på onlinescenen. Det er bygget på simple spiltyper, hvor man enten som hold eller enspænder kan begive sig ud i onlinestratosfæren.

Men selvom alt umiddelbart skriger, at vi allerede har set det før, er der alligevel visse ting, der får den nye dreng i klassen til at skille sig gevaldigt ud fra de andre. De klassiske spiltyper er bl.a. skiftet ud med en række fremragende alternativer. I 'Elite' er det én angriber mod tre forsvarere, på skift, hvor den enlige er udstyret med et lidt stærkere våben end de tre. Herfra er det angriberens opgave enten at eliminere hele det forsvarende hold eller overtage den kontrolpost, som forsvarerne prøver at stå i vejen for. Alle spillere er i langt de fleste spiltyper udstyret med to liv og et genopladeligt gevær med en magasinstørrelse på sølle fire skud. Foruden det helt basale fireskudsvåben er det muligt at aktivere yderligere våben ved at besøge udvalgte områder i banerne.

Se en 19 minutter lang gameplay video her (uden kommentarer):

Alle spiltyper er fælles om, at spillere må finde repertoiret af hurtig hånd-øje-koordination frem for at overleve.

I Joust, derimod, er det én mod én i en lille arena, hvor de vanlige to liv er skiftet ud med syv, mens det ellers så nemt genopladelige våben kun kan lades op i hver ende af banen. Foruden disse to følger også en del andre spiltyper så som Battle, som mest af alt kan sammenlignes med en klassisk omgang Domination, men så alligevel ikke, da det kun skiftevis er muligt for de to hold at overtage hinandens baser.

Joust og Elite er klart de personlige favoritter, men også de øvrige spiltyper fungerer godt. Alle er de fælles om, at spillere må finde repertoiret af hurtig hånd-øje-koordination frem for at overleve. ShootMania kalder i den grad på finmotorisk dygtighed, men taktisk snilde er ikke af vejen, specielt i Joust, hvor den tænkende mand godt kan udmanøvrere refleksspillerne.

Foruden de faste spiltyper og baner, som Nadeo har designet, byder ShootMania også på et bomstærkt community, der konstant udvider universet med nyt indhold. Som med alle konkurrenceprægede multiplayerspil er denne del helt sikkert vigtig at få med, da det i sidste ende er spillerne, der skal sikre spillet langvarig succes. Endnu en tjekboks krydset.

Med Nadeos baghistorie i mente, er det svært ikke at kalde ShootMania for skydespillenes TrackMania.

3

Med Nadeos baghistorie i mente, er det svært ikke at kalde ShootMania for skydespillenes TrackMania. Konceptet er uhyre simpelt, ligesom ved deres succesrige racerspil, men takket være designmæssig disciplin har de formået at konstruere en vindende formular, der sikrer, at man vender tilbage igen og igen. Det er længe siden, pointene ved siden af ens navn har betydet så meget, sagt så meget om den enkelte spillers kompetence.

Når det er sagt, er ShootMania helt bestemt ikke for alle. Den gennemsnitlige Battlefield og Call of Duty-spiller vil givet savne de spilmekanisk mere komplekse oplevelser, samt det omfattende metaspil, den type udgivelse giver, men det ændrer ikke ved, at ShootMania er et fremragende skydespil på sin egen, arkadeprægede facon, der giver fint modspil til de øvrige tilbud på markedet. Så er du blandt dem, for hvem ekkoet 'godlike' stadig ikke har lagt sig, er ShootMania: Storm spillet at gå til.

9 / 10

Læs om vores karaktersystem ShootMania: Storm - Anmeldelse Emil Søndergaard Larsen Den hæsblæsende skydeoplevelse er tilbage 2013-04-15T13:53:00+02:00 9 10

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!