Eurogamer.dk

Luigi's Mansion 2: Dark Moon - Anmeldelse

Who you gonna call?

Luigi, eller Luigi Mario, som han egentlig hedder, er på mange måder en mere interessant spilfigur end sin ældre tvillingebror. På trods af sin som oftest tilbagetrukne rolle i broderens storslåede eventyr, og i det hele taget sparsomme antal optrædener, fornemmer man, at der i virkeligheden er mere vægt og personlighed bag den høje, ranglede blikkenslager i de grønne overalls.

1

Nintendo 64-klassikeren Paper Mario lærte os eksempelvis, hvordan Luigi drømmer misundeligt om Marios berømmelse; for én gangs skyld være dagens Mario-bror i skysovs og modtage det eftertragtede kys på kinden af den smukke Princess Peach.

Med rystende buks og klaprende tænder trodsede Luigi her et hjemsøgt rigmandspalæ i sin søgen efter Mario, drevet ikke af vovemod, men af familiær kærlighed.

Da Nintendo endelig gav ham chancen, dog, blev det i et noget andet eventyr, end Luigi selv havde forestillet sig. GameCube-eksklusiven Luigi's Mansion fra 2001 var det første reelle Super Mario-spil med den yngre bror i hovedrollen, undtaget det obskure læringsspil Mario is Missing fra start halvfemserne, og det stadfæstede Luigi som den forsigtige, knap-så-helteagtige type, der kun krydser klinger med Svamperigets udskud, når det, der står ham allernærmest, sin bror, er på spil.

Med rystende buks og klaprende tænder trodsede Luigi her et hjemsøgt rigmandspalæ i sin søgen efter Mario, drevet ikke af vovemod, men af familiær kærlighed, og det kom der et fremragende (gyser)spil ud af.

I ain't afraid of no ghost!

11 år senere, og Nintendo har igen gjort det onde ved Luigi og sendt ham til åndernes verden. Luigi's Mansion 2: Dark Moon til Nintendos håndholdte 3DS-platform er en direkte opfølger til originalen og spotter således samme narrative samt spilmekaniske fokus.

2

Det starter dog en smule anderledes ud end sin forgænger, da den skrupskøre Professor E. Gadd hidkalder Luigi, mod sin vilje, dette for at genskabe et magisk artefakt ved navn Dark Moon. Normalt holder Dark Moon-artefaktet fem hjemsøgte palæer i Evershade-dalen i skak, men med artefaktet i stykker har gespensterne frit spil til at drive gæk med de lokale indbyggere, herunder Professor E. Gadd. Luigi må derfor på ny overkomme sin paranormale fobi, som han i bedste pseudo Ghostbusters-stil sætter af sted for at indfange de løjerlige spøgelser. Egentlig har han ikke lyst, men snart viser det sig, at Mario meget belejligt også er forsvundet, og så er sagen en ganske anden.

Luigi må derfor på ny overkomme sin paranormale fobi, som han i bedste pseudo Ghostbusters-stil sætter af sted for at indfange de løjerlige spøgelser.

I modsætning til originalen anvender Dark Moon en mere fast, missionsbaseret spilstruktur. I praksis betyder det, at Luigi på ethvert tidspunkt kun tilgår afgrænsede områder af palæerne, og altså aldrig får fuldstændig frie tøjler til at gå på opdagelse. Et designvalg, der sikrer kortere, mere fokuserede spilsessioner oplagt det håndholdte 3DS-format, men samtidig et valg, der bryder en smule med spillets mekaniske hovedvægt på udforskning.

Palæerne er nemlig fyldt til bristepunktet med hemmelige skatte, der tigger på at blive fundet, og som også har den nytteværdi, at de giver Luigi adgang til bedre udstyr. Problemet er bare, at man kan gå nok så meget på jagt efter de skatte, man mangler, men hvis ikke, man befinder sig i den korrekte mission, kan de være umulige at opnå. Det betyder også, at rum, som man havde udforsket til fulde under én mission, kan have en anden funktionalitet under den næste, hvorfor Nintendo på denne måde tvinger den skattejagtende spiller til gentagne gange at udforske de samme rum, og det skal de ikke gøre mange gange, før en snigende kedsomhed trænger sig på.

3

Det ændrer dog ikke ved, at Dark Moons fornemmelse for skattejagt er blandt de bedste i mediet. Hvert eneste rum er nøjsomt udsmykket med glitrende guldmønter, knasende pengesedler og funklende ædelstene. Fornøjelsen, som Luigi suger alle disse værdifulde genstande til sig, er selvsagt delikat, nærmest afhængighedsskabende. Akkurat som i Traveller's Tales LEGO-spil vækker Luigi's Mansion-spillene et nærmest manisk samlergen i spilleren; man vil have mere, og mere, til hver en krog i samtlige rum er støvsuget for værdi.

He slimed me...

Apropos støvsuger. Den var givet ikke gået for Bill Murray og co., men i Nintendos univers, er en støvsuger alt, der skal til, hvis man ønsker at fordrive det paranormale. Luigis Poltergust 5000, som låner af Professor E. Gadd, er således redskabet, der skal gøre livet surt for de overnaturlige spasmagere, der vogter palæernes skatte.

En længe ventet fejring af Marios knap så velkendte tvillingebror, der med Luigi's Mansion 2 formår at stå på egne ben.

Spøgelserne kommer i mange forskellige varianter, og kræver tilsvarende forskellige fremgangsmåder at overkomme. Indledningsvis tager et møde form af en gåde, hvor det for Luigi og spilleren gælder om at lokke spøgelset frem fra sit skjul. I sidste ende, dog, er det et spørgsmål om at få eksponeret dem med Luigis lommelygte og så ellers rykket sømmet i bund på Pultergust-anordningen. Svup, siger det, og få sekunder senere befinder gespenstet sig sikkert i den sitrende støvsugerpose. En svært tilfredsstillende oplevelse.

4

I det hele taget imponeres man over kreativiteten i Nintendos seneste Luigi-udspil. Ikke to rum ligner hinanden, ikke to spøgelser fungerer identisk, og det sikrer en spilmæssig alsidighed som få. At designet så fordrer en høj grad af repetition for de allermest samlermaniske, synes en mindre detalje, når oplevelsen er så gennemført som her.

Nintendo har som bekendt erklæret 2013 for Luigis år. En længe ventet fejring af Marios knap så velkendte tvillingebror, der med Luigi's Mansion 2: Dark Moon formår, på sin egen kiksede facon, at stå på egne ben og give brormands karikerede figurtræk fortjent modspil. Med flere optrædener i vente året ud, Luigi, er spørgsmålet således, hvordan du topper den?

Who you gonna call?

8 / 10

Luigi's Mansion 2: Dark Moon - Anmeldelse Mark Elsberg Who you gonna call? 2013-04-10T22:44:00+02:00 8 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...