Tomb Raider - Anmeldelse

Lara Croft kommer under behandling af en mand der godt kan lide når man kæler for detaljerne

Tomb Raider serien har sin begyndelse i de gyldne 90'ere, og siden Lara Croft første gang krøb, hoppede og skød sig vej igennem et utal af gåder og modstandere, er der sket meget. Rigtigt meget endda.. Efter to spillefilm, hvori Angelina Jolie på fortrinlig vis (og hermed ikke yderligere snak om fortrin i denne anmeldelse!) portrætterede Frk. Croft, er den tidligere spilfigur blevet verdenskendt, og hvad er så mere naturligt end en af de nok så populære "prequel" udgivelser.

Historien i Tomb Raider udspiller sig på et ukendt tidspunkt før Lara for alvor er sprunget ud som fuldblodseventyrer. I spillets begyndelse, der samtidigt har fungeret som trailer op til udgivelsen, bliver plottet kort ridset op: En ung Lara er sammen med et filmhold og en verdenskendt arkæolog stukket til søs for at finde det forsvundne japanske kongerige "Yamatai". På Laras opfordring sejler ekspeditionen ind i Bermudatrekanten, hvor skibet forulykker og gruppen bliver splittet. Spillet tager sin begyndelse efter Lara er blevet skyllet op på kysten af en ukendt - og alt andet end øde - ø.

1

Bizart.

Bag historien og den grafiske motor spillet er bygget på, er de to udviklingsstudier Crystal Dynamics og Square Enix, og især sidstnævntes talentfulde animatorer, kendt fra store titler som Call of Duty: Modern Warfare og ikke mindst Final Fantasy, har i særdeleshed fået lov til at folde sig ud: Tomb Raider ser hamrende godt ud.

Omgivelserne på den forladte ø, der spænder over alt fra mørk og dyster jungle, forladte ruinbyer og til dystre japanske bunkere, er troværdigt udført, og med en kælen for detaljer der gør udforskning af omgivelserne en fornøjelse. Det er naturligvis et plus for enhver titel, men måske i særlig grad for Tomb Raider, hvor det at udforske er en helt essentiel del af spiloplevelsen.

Udforskningen må du dog i første omgang vente lidt med, for inden den del af spillet for alvor skydes i gang, har Crystal Dynamics nemlig sat sig for at vise, hvordan man bedst hærder en eventyrer: Med tæsk, tæsk og så lige et begyndende seksuelt overgreb som prikken over i'et. Historiefortællingen er benhård og ubarmhjertig, og måske netop derfor sjældent set så interessant. Op til lanceringen gjorde udviklerne meget ud af at gøre klart, hvordan titlen her skulle ses som et "reboot" af serien, og selvom det måske er en mild overdrivelse rent indholdsmæssigt, ja, så må man alligevel tage hatten af for "den nye gamle Lara", hvis udvikling er overbevisende fortalt.

2

Efter 'er det godt', spørger de fleste om man må slå på hajer?'

Og når først den lineære start på spillet er overstået, åbner Tomb Raider verdenen sig også lige så stille op. En verden, hvor det der i første omgang kan virke som lidt for snævre omgivelser, pludseligt viser sig at være omfattende områder indeholdende et utal af gemte skjulesteder med dertilhørende belønninger til den omhyggelige spiller.

Hvert område indeholder, foruden den lange (og efter min mening også FOR lange) liste af objekter der kan samles ind, også et antal udfordringer der kan løses, og ikke mindst et forudbestemt antal lejre, som man, når de er opdaget, kan rejse frem og tilbage imellem. På den måde bliver indsamlingen af objekter ikke til en generende forhindring af selve historien, men nærmere til et afbræk der er mulighed for at tage, skulle man have brug for en pause.

Som noget helt nyt for serien, er der nu også tilføjet både XP, der kan investeres i forskellige evner, der kan forøge Laras chancer for at overleve, og et opgraderings system, hvor spillets valuta, i form af indsamlet "salvage", kan investeres i opgraderinger til dine våben.

Både salvage og de forskellige objekter der kan indsamles, kan dog til tider føles som et forsøg på at aflede opmærksomheden fra det faktum, at gameplayet i Tomb Raider også har flyttet sig ret markant. De velkendte gåder, der krævede både fantasi og en rolig hånd at løse, er nemlig stort set ikke eksisterende, og når der en sjælden gang er ophold og behov for at undersøge omgivelserne for at finde vejen videre, bliver dette pusterum hurtigt afløst af endnu en bølge fjender der skal nedlægges.

3

Svaret er: nej.

Kampene, der forresten ofte er alt for lette, virker til tider en anelse malplacerede, og det er svært ikke at mistænke Crystal Dynamics for at have set over skulderen på den populære Uncharted serie, der i langt højere grad har haft fokus på ildkamp frem for puzzles. Laras våbenarsenal består i første omgang af en bue, men bliver hurtigt suppleret op med både pistol og riffel.

I enkelte tilfælde lægger spillet op til, at den bedste fremgangsmåde i et område er ved at snige sig frem. Dette kan gøres både ved at udføre snigmord, når du er tæt på fjenderne, eller ved at aflede deres opmærksomhed med en velplaceret pil. Denne metode kan dog ofte virke en anelse ligegyldig, på grund af de lidt klodsede fjender, og ikke mindst det faktum at Lara - trods sin unge alder og de utallige tæsk hun har modtaget - kan tage imod så meget skade, at et frontalangreb er hurtigere og mere effektivt.

Helt snydt for at bruge hjernen bliver vi dog ikke. Spredt ud i de forskellige områder er nemlig en række gravkamre, der hver især indeholder gåder der skal løses. Disse er dog ikke obligatoriske, og giver ingen anden belønning end en portion ekstra experience til dine skillpoints - og naturligvis glæden ved at demonstrere din overlegne intelligens overfor din kæreste.

Som historien skrider frem og Lara lige så stille begynder at ligne sit fremtidige jeg mere og mere. glider experience, skillpoints og skjulte antikke genstande stille og roligt i baggrunden, til fordel for en historie og et spil, der er så velsmurt og gennemarbejdet, at det er umuligt ikke at lade sig rive med.

8

Dramatisk kælen for detaljerne - lige som vi kan lide det.

Udover den fængende single-player kampagne, indeholder Tomb Raider, som ethvert andet spil med respekt for sig selv, også en multiplayer del. Her er tale om fire klassiske game modes, hvor du enten alene eller i hold skal slå modstanderne ihjel, eller løse opgaver der skaffer dit hold point til en sejr.

Det er dog single-player delen der kan, og skal, sælge en Tomb Raider titel, og denne kan som sagt varmt anbefales. Uheldigvis har Crystal Dynamics for nyligt udtalt, at vi ikke skal forvente yderligere single-player indhold som DLC. De lidt over 20 timer det tog mig at komme igennem Tomb Raider er dog mere end acceptabelt for en titel af denne kaliber, og jeg ser med spænding frem mod en kommende fortsættelse af den nye stil der er lagt for dagen. (Psst... Der er også tale om en ny film!)

8 / 10

Læs om vores karaktersystem Tomb Raider - Anmeldelse Rasmus Max Petersen Lara Croft kommer under behandling af en mand der godt kan lide når man kæler for detaljerne 2013-04-03T17:59:00+02:00 8 10

Kommentarer (6)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!