99 Levels to Hell - Anmeldelse

Danskproduceret dungeoncrawler giver djævlen kamp til stregen

Danske 99 Levels to Hell er et djævelsk svært roguelike i stil med The Binding of Isaac og Spelunky

For mange år tilbage startede flere spiludviklere deres karriere i en mørk garage, hvor de i månedsvis sad badet i det blege lys fra monitoren, kun drevet af sukkeret fra mange liter cola og drømmen om at lave spil til Commodore 64 eller en af de andre maskiner på markedet. Med konsollernes indtrængen på spilmarkedet steg kravene for at få sit spil ud, og de små udviklere måtte kravle ind i skyggen af store AAA-spiludviklere og deres markedsføring på de dedikerede spillemaskiner - et område de færreste små udviklere ville kunne nå.

Men lige omkring svenske Markus Perssons succes med Minecraft skete der et enormt skift. De små spil, udviklet af en lille gruppe mennesker fik pludselig en renæssance og med dem blev der også pustet liv i nye genrer, der ellers ikke havde været den store plads til. En af disse er de såkaldte roguelikes, navngivet efter Rogue fra 1980. I Rogue kastede man sig ud i en tilfældigt genereret dungeoncrawl, der uundgåeligt endte med den visse død. Ingen save games, ingen checkpoints, bare en trøsteløs traven ned i undergrunden.

Det danske 99 Levels to Hell er en af disse roguelikes, og skildrer en tur ned gennem helvedets 99 ubehagelige lag.

1

Det danske 99 Levels to Hell er en af disse roguelikes, og skildrer en tur ned gennem helvedets 99 ubehagelige lag. Som sine forbilleder er der ikke nogen kære mor, og det kræver tålmodighed og viljestyrke at nå dybt nok ned i afgrunden til at man føler at man har opnået noget, og der er masser af hemmeligheder at opdage undervejs, guld der kan bruges i strategisk placerede butikker og allierede der kan befries. Men kan den danske pendant til disse mastodontiske, men minimalistiske spil leve op til sine forbilleder? Mange har prøvet og fejlet.

Umiddelbart er designet i 99 Levels to Hell ganske charmerende. Den første figur man har adgang til, er en hyggelig, lille gentleman med tophat og overskæg samt et klassisk, antikt haglgevær over armen. Geværet har begrænset rækkevidde og bruges ligeligt både til forsvar og til at fjerne forhindringer og åbne kasser og kister.

Umiddelbart er designet i 99 Levels to Hell ganske charmerende. Den første figur man har adgang til, er en hyggelig, lille gentleman med tophat og overskæg samt et klassisk, antikt haglgevær over armen.

2

Til de lidt mere massive forhindringer kan der smides bomber, og der er meget mere udstyr at finde undervejs, herunder maskinegeværer og magiske stave. Nogle steder misser den tegnede stil resten af temaet, hvilket gør det svært at føle et sammenhæng mellem spillets baner. Her ville lidt mere synergi mellem figurerne have klædt 99 Levels to Hell markant, for det bryder oplevelsen en smule at der visuelt er så stor forskel på blandt andet monsterdesignet.

Hvis man vælger at sætte 99 Levels to Hell op mod spil som Spelunky og The Binding of Isaac bliver man svært skuffet. Begge disse spil excellerer på hver deres område; Spelunky er et klasseeksempel på hvordan et simpelt spil ikke behøver at mangle detaljer, og hver eneste bane er værd at udforske. Der er måske ikke 99 niveauer, men det behøves heller ikke. The Binding of Isaac spiller mere på sit bizarre, religiøse tema og Edmund McMillens fantastiske tegninger, samt sammensætningen af de mange forskellige genstande, som Isaac kan vinde undervejs.

99 Levels to Hell forsøger at finde sin egen niche i genren, men det lykkedes aldrig helt.

3

Begge spil er klasseeksempler på hvordan nyere spildesign kan sammensættes med en aldrende genre, og skabe noget helt fantastiske. 99 Levels to Hell er uden tvivl inspireret af begge disse, men fortjener at stå for sig. Spillet rammer ikke helt det samme sweet spot som de to forbilleder, og det er af og til meget tydeligt at 99 Levels er kraftigt inspireret af de to. Der er flere steder mange ligheder, men det er snarere en hyldest til de to end noget andet.

99 Levels to Hell forsøger at finde sin egen niche i genren, men det lykkedes aldrig helt. Det fanger aldrig helt et område hvor det excellerer, hvilket er synd for der er bestemt potentiale i spillet, hvis man er glad for roguelikes og andre spil i samme genre. I betragtning af at det stort set kun er én mand der har stået for spillet, så er det alligevel en solid lille oplevelse, omend langt fra perfekt.

6 / 10

Læs om vores karaktersystem 99 Levels to Hell - Anmeldelse Jacob Herold Nielsen Danskproduceret dungeoncrawler giver djævlen kamp til stregen 2013-04-03T13:02:00+02:00 6 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!