Zeus og Isaac Clarke kommer til PlayStation All-Stars Battle Royale

Sammen med en ny bane

Sony har annonceret nye DLC karakterer til kampspillet PlayStation All-Stars Battle Royale.

De nye karakterer bliver Isaac Clarke fra Dead Space og Zeus fra God of War. Zeus er en tung karakter med massere af slagkraft - i stil med Big Daddy fra BioShock. Seth Killian - Lead Designer hos Sony Santa Monica - fortalte at Zeus' offensiv fokuserer på nogle få kræftige angreb. Han kan lade sine angreb op for at få en opgraderet udgave.

Isaac bliver beskrevet som en stærk karakter med mellemlang rækkevidde. Han bruger Kinesis og Stasis til at holde fjenderne væk, og bruger sin Plasma Cutter til at angribe. Derudover kan han kaste med miner og fryse fjender fast med Stasis.

Udover de nye karakterer kommer der en ny bane som hedder Graveyard. Det er en kombination af MediEvils kirkegård og PSN spillet The Unfinished Swan. Halvvejs igennem kampen bliver banen helt hvid og blækklatter afslører så nye bygninger.

1

De nye karakterer og banen kommer til den amerikanske PlayStation Store tirsdag den 19. marts. Graveyard banen koster $1,99 og karaktererne er gratis i den første uge hvis man har købt God of War: Ascension. Derefter kan de købes for $4,99 per styk.

Det vides ikke hvornår det kommer til europa. Forhåbentligt får vi det når den europæiske PlayStation Store bliver opdateret onsdag den 20. marts.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!