Aliens: Colonial Marines - Anmeldelse

Middelmådigt rumgys

Der var engang hvor computerspil baseret på film var en nærmest sikker indikator for makværk i horisonten, og hvor man smågrinte af de fleste forsøg på at kopiere de ofte store Hollywood produktioner ned i forsimplede spilproduktioner med begrænsede budgetter.

Siden da har spilbranchen haft vokseværk, og vi har set talrige eksempler på succesfulde konverteringer, der har formået både at gengive, og ikke mindst bygge videre på, de historier vi kender og elsker fra filmens verden.

Så hvorfor er det så, at Aliens: Colonial Marines ikke fungerer for mig? Svaret er flertydigt, men i bund og grund handler det hele nok om, at Aliens filmene bare aldrig - på trods af utallige forsøg - har passet ret godt til en udgivelse som First Person Shooter.

For på papiret er der ikke rigtigt en finger at sætte nogen steder: Spillets udvikler, Gearbox, er kendt som et talentfuldt udviklerhold med titler som Half-Life og Borderlands på samvittigheden og omgivelserne i spillet er baseret på rigtige steder fra Aliens filmene, heriblandt rumskibet "the Sulaco", der for enhver Aliens entusiast vil blive genkendt som rumskibet Ripley forsøger at undslippe til, i den første film.

1

Audio logs er nogle af de forudsigelige ting man kan samle sammen men de er ikke nok til at få spilleren til at gide at udforske de dræbende kedelige scener.

På trods af de utallige referencer til Aliens filmene, formår Aliens: Colonial Marines, dog aldrig at genskabe den velkendte stemning og problemerne begynder allerede at opstå efter den første cut-scene er løbet over skærmen.

Grafisk har PS3 nemlig for længst nået toppen af sin formåen, og som vi blandt andet påtalte i anmeldelsen af Mass Effect, står udviklerne til denne platform nu overfor et simpelt valg: Vil man presse motoren over evne, med medfølgende lag og fps problemer til følge, eller vil man holde et lavere grafisk niveau og derigennem sikre driftsikkerhed. I Aliens: Colonial Marines har Gearbox tydeligvis valgt det sidste, og selvom grafik ikke betyder alting, er det svært at ignorere de ofte kluntede animationer og monotone omgivelser.

Monotonien stopper dog ikke her, men fortsætter også over i selve gameplayet. Et monotont gameplay er naturligvis et problem for enhver titel, men måske i særdeleshed for en titel der forsøger at genskabe en af 80'erne allerstørste gyserhits. De lineære baner er fyldt med en overdreven mængde af super svage og til tider torskedumme Aliens, der falder om efter få skud, og som bruger mere tid på at kæmpe sig vej udenom kasser og hegn, end på at forsøge at slå dig ihjel.

Som modstander står aliens i Colonial Marines altså i skærende kontrast til de superintelligente og umenneskeligt stærke rumvæsner fra filmene og du vil møde langt større udfordring i de baner der indeholder kampe mod menneskelige lejesoldater, der formår både at tage dækning fra dine skud og uddele massiv skade fra afstand.

På trods af de utallige referencer til Aliens filmene, formår Aliens: Colonial Marines, dog aldrig at genskabe den velkendte stemning og problemerne begynder allerede at opstå efter den første cut-scene er løbet over skærmen.

De ufarlige aliens er naturligvis en game-breaker i sig selv, men faktisk kunne et alsidigt og overraskende banedesign nok have gjort op for den svigtende AI. Desværre er banerne, med få undtagelser, alt andet end alsidige og overraskende, og består som oftest af helt klassiske lange korridorer og rum der skal ryddes, før næste rum eller korridor bliver tilgængelig og seancen kan gentage sig. Det er på alle måder klassisk shooter-stil og man savner virkelig den nervøsitet der råder ved udforskning af omgivelserne, som vi har set det i eksempelvis en titel som Dead Space. De få lyspunkter der er i banedesignet indbefatter blandt andet brugen af de såkaldte "Power Loaders" til løsning af simple opgaver, der dog aldrig bliver stillet som egentlige puzzles.

2

Kontrollerne i Aliens er upålidelige og irriterende.

Det er dog paradoksalt, at det er i den klassiske multiplayer og ikke i en skummel og gribende singleplayer kampagne at underholdningen i en Aliens titel skal findes.

Underholdningsværdien i Colonial Marines stiger en del, når du tager spillet med online. Her bliver det muligt at få op til 3 venner med ind i kampagnen og dermed spille co-op, der dog blot foregår i samme kampange som singleplayerdelen, og som altså dermed ikke er tilpasset flere spillere - hverken plads eller historiemærssigt. Langt sjovere er det at kæmpe imod hinanden.

I klassisk multiplayer er der nemlig fire forskellige gamemodes, der alle sætter et hold af aliens op imod et hold af marines. Den menneskelige styring af aliens gør det pludselig til en udfordrende opgave at være marine, og sætter man det sammen med nogle intelligente multiplayermodes der blandt andet indbefatter "Escape" - hvor et hold af marines i bedste Left 4 Dead stil skal forsøge at kæmpe sig igennem en bane under konstant angreb fra det modsatte hold, eller "Survivor" hvor man som marines ganske enkelt skal forsøge at holde sig i live længst muligt, ja så er der faktisk mange timers underholdning at hente her, og de grafiske problemer træder således lidt i baggrunden.

Det er dog paradoksalt, at det er i den klassiske multiplayer og ikke i en skummel og gribende singleplayer kampagne at underholdningen i en Aliens titel skal findes, og det er måske det bedste bevis på at Aliens: Colonial Marines ikke er særligt vellykket.

4 / 10

Læs om vores karaktersystem Aliens: Colonial Marines - Anmeldelse Rasmus Max Petersen Middelmådigt rumgys 2013-02-28T14:08:00+01:00 4 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!