Min Batman tæver din Superman

Storywar: Mit kort kan tæve dit kort

Lad kampen begynde!

Hvem ville vinde i en kamp mellem Batman og Superman? Eller Spiderman og Aquaman? Eller bare mellem en bjørn og en zombie?

Det er præcis sådan nogle spørgsmål kortspillet Story War vil have at man skal diskutere.

Det minder lidt om de bilkort som de fleste har prøvet da de var yngre: man har nogle kort med forskellige biler på, som har forskellige tophastigheder og andre ting. Man vælger så en kategori at konkurrere i, og den med det bedste tal vinder.

Men i Story War har kortene ingen tal. Der er ikke nogen kategori. De har kun et billede og en kort beskrivelse. Det handler om at diskutere sig frem til hvem der ville vinde.

Det fungerer på den måde at man har 3 hold. Det ene hold er dommer - de to andre skal kæmpe. Der bliver lagt et landskabskort som fortæller hvor kampen foregår, og de to hold vælger så kæmpere og våben fra deres hånd. Holdene skal så diskutere sig frem til hvem der ville vinde - hvilket er noget dommeren afgør i sidste ende.

Story War har allerede opnået mere end det dobbelt af sit $20,000 mål på Kickstarter, men du kan stadig nå at være med. Hvis du støtter med $10 får du en PDF-fil med kortene som du så selv kan printe og bruge til at spille.

Det ser ud til at være et spil som kan levere mange timers underholdning - og muligvis også ødelægge nogle venskaber undervejs.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!