Se Will Wright præsentere SimCity

Manden fra 1989 er på besøg hos Maxis

Spildesigneren spiller sit eget spil og fortæller, hvad der bliver fedt ved SimCity.

Vi tæller stadig ned til den 8. marts, hvor det nye SimCity får premiere i Europa. Efter ti års tørke siden SimCity 4 (for SimCity Societies er vel bedst glemt, ikk'?) kommer en af pc-platformens store stjerner tilbage med ny grafik og nye muligheder for at bygge et stort netværk af byer.

For at varme op til begivenheden har Electronic Arts udsendt en ny video, hvor seriens skaber, Will Wright, fortæller om det nye spil. I en stille stund med spillets julemandslignende creative director fra Maxis, Ocean Quigley, fortæller han om visionerne for spillet og hvad han holder allermest af.

Du kan se den interessante video nedenfor.

I tidens løb har Eurogamer.dk tit stiftet bekendskab med EA's nye stortitel. Vi så nærmere på spillets nye grafikmotor i vores SimCity artikel.

Kommentarer (9)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!