Blizzard hentyder til mulighed for offline spil i Diablo 3 til PlayStation

Forhåbentligt fjernes kravet om konstant forbindelse til nettet

Diablo 3 til PC/Mac krævede at man hele tiden var forbundet til internettet. Men det ser ud til at PlayStation 3 og PlayStation 4 udgaverne ikke kommer til at have det samme krav.

"Man kan spille 4 personer på samme skærm - ikke split-screen, der er bare zoomet ud. Eller hvis man er offline..." Så langt når Sonys John Hight før han blev afbrudt af GameTrailers vært Geoff Keighley under et interview (via BlizzPlanetGaming).

Det tyder på at man kan spille 4 personer sammen på samme skærm uden at være forbundet til nettet.

Keighley gav udtryk for at han var overrasket over muligheden for at undvige angreb som Hight nævnte ville komme til PS3 og PS4 udgaverne. Hight afslørede dog ikke andet en at det ville give dig mulighed for at hoppe væk fra fjender.

Kravet om konstant at være online i PC/Mac udgaverne af Diablo 3 var blandt andet med til at sikre at folk ikke snød i Aution House - især det Auction House hvor man brugte rigtige penge. Om der kommer til at være Auction House i PlayStation udgaverne vides ikke.

Hight fortæller at Diablo 3 "længere fremme" på PS3 end på PS4. Deres udviklingshold har først lige fået hænderne i DualShock 4 kontrolleren, men de har allerede en del idéer omkring hvordan de kunne bruge touchpad til Diablo 3.

Diablo 3 til PlayStation kommer til at inkludere alle opdateringerne som PC udgaven har fået indtil videre - inklusivt muligheden for PVP. Det er stadig uvist hvornår spillet udkommer.

diablo3

Sådan ser dit Inventory ud i PlayStation udgaverne af Diablo 3.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!