Nyt modul på vej til Combat Mission

Der er fallschirmjäger og som enhver ved rimer det på Cassino

Nogle af de bitreste kampe under WW2 kommer nu til CM

2

En ondt udseende Brummbär. Kanonens kaliber?

Næste kapitel i Battlefront's Combat Mission serie er i støbeskeen. Denne gang kommer serien lidt højere op i støvlelandet. Vi skal en tur til Salerno, Anzio og Monte Cassino, stednavne der, hvis man kender lidt til 2. Verdenskrig, rimer på det ene massive allierede nederlag efter det andet.

For at kunne genskabe kampene om Italien (udvidelsen (den længste spiltitel i år?) kommer iøvrigt til at hedde Combat Mission Fortress Italy - GUSTAV LINE) kommer der snevejr, forår, efterår, sommer og englændere, canadiere og polakker samt alt deres respektive udstyr.

Fra vores lidt Værnemagt-centriske synspunkt er den vigtigste tilføjelse de tyske Fallschirmjäger (faldskærmsoldater) og det er klart nok for en stor dels vedkommende på grund af 6 FJ regiments legendariske forsvar af Monte Cassino . Monte Cassino var del af Gustav linien og selvom tyskerne til sidst trak sig tilbage fra den, knækkede fem allierede korps halsen på angrebet og selve Monte Cassino, der ikke blev taget før tyskerne frivilligt trak sig ud, kan man argumentere for var det bitreste slag de allierede var involveret i under hele krigen. Nu kan man snart i Combat Mission genskabe hele slaget og mange andre operationer fra Italien.

Her er hele listen over de nye tyske enheder :

Parachute Battalion, Parachute Battalion (1944 type, motorized), Parachute Pioneer Battalion, Parachute Machinegun Battalion, Parachute Panzerjäger Battalion, Parachute Regimental Cannon Company, Grenadier Battalion (1942, 43, 44 types), Pioneer Battalion, Reconnaissance Battalion, Fusilier Battalion, Panzergrenadier Battalion (Armored), Pioneer Battalion (Armored), Sturmpanzer Battalion (Brummbär), Tiger Tank Battalion, Panther Tank Battalion, Heavy Panzerjäger Battalion (Nashorn), Heavy Panzerjäger Company (Elefant), Panzerjäger Battalion, Sturmgeschütz Brigrade (45), Sturmgeschütz Brigrade (31), Heavy Antitank Company, Flak Battery, Self-Propelled Flak Battery.

De britiske kan i selv læse jer til.

1

Der er en fejl i dette billede. Ja, den brændende Tiger tank. Det kan bare ikke ske.

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!