Little Inferno (iPad) - Anmeldelse

Pyromani, det kan vi li'!

Hvad er originalitet efterhånden? Alt er efterligninger af alt, kopier af kopier, indtil originalen ikke længere kan skelnes, og man igen forledes til at tro på innovationens kraft, selv om den i virkeligheden bare er tale om et spøgelse, der daterer helt tilbage til første gang, mennesket selv fandt på noget og havde udviklet den mentale kapacitet til at huske det, så der kunne arbejdes videre uden at starte forfra igen og igen. Det er basis for fremskridtet, men vi er nået til et punkt, hvor viden lagres så effektivt og i så store mængder, at vi næsten aldrig kan finde noget, vi virkelig ikke har set før. Og selv hvis vi TROR, vi ikke har, så kan vi som regel smadre denne illusion med det uudforskede territoriums galge og skafot, bedre kendt som Wikipedia og Google. Bødlen ligger klar på din smartphone, klar til at henrette illusionerne i oplysningens tegn. Der er ikke længere drager på den anden side af landkortets grænser, intet terra incognita. Og når man nu er godt på vej til at vikle sig ud i en intetsigende brandtale med tvivlsomme romerske metaforer, så ender man pludselig med at sidde og spille et spil på sin iPad, der kun handler om at brænde ting i en kamin. Bang, lyn fra en klar himmel.

Little Inferno 1

Når sneen falder tæt, er der kun et at gøre...

Hvorfor har ingen tænkt på det før? Ja, måske er pyromani ikke er det mest velansete tema, men det har jo alle dage været fascinerende at se på flammer, der langsomt æder ting i en kamin. Vi kan takke indiebølgen for, at der findes udviklere, som indser den slags og tør gøre brug af det, og Little Inferno er virkelig et spil, der er meget glad for at referere til sig selv som en del af den uafhængige spiludvikling. "100 % indie - skabt af 3 gutter, intet kontor, ingen udgivere, ingen finansiering" står der på spillets Steam-side, som om "indie" var lig med prima argentinsk oksekød eller foie gras af den lækreste, mest dyreplagende kaliber. Vi forstår dog godt, hvorfor spillet er stolt af sin stamtavle. Udviklerne kalder sig Tomorrow Corporation, og bag dette navn gemmer Kyle Gray, Kyle Gabler og Allan Blomquist sig. De tre herrer har tidligere arbejdet på det velansete Henry Hatsworth in the Puzzling Adventure og megahittet World of Goo, og man kan virkelig genkende de kunstneriske stilarter fra begge spil, dog klart mest sidstnævntes dystre, men komiske univers.

Little Inferno 3

Spot den kulturelle reference...?

Vi befinder vi os i en verden, hvor solen aldrig skinner, og det eneste værn mod kulden (og depressionen) er at brænde ting i sin lille kamin, Tomorrow Corporations "Little Inferno Entertainment Fireplace". Tingene købes i kataloger, som du kan låse op for i løbet af spillet, og disse indeholder en lang række bizarre objekter, som kan være alt fra tøjdukker til atombomber og intertektuelle referencer til andre spil, såsom en Meat Boy i pap eller selvfølgelig Goo Balls. Når du brænder noget, falder der på mystisk vis guldmønter ud af det, som du kan bruge til at købe flere ting i katalogerne. Spillet joker selv med, at du får flere guldmønter ud af at brænde ting, end du rent faktisk har givet for dem, og det er den type humor, der bærer hele oplevelsen. Selve gameplayet er også fyldt med små detaljer, for hver eneste ting reagerer forskelligt, når du stikker ild til den. Nogle eksploderer, andre laver lyde, og andre igen ændrer ildens farve eller funktion. Du kan ophæve tyngdekraften, du kan skabe kædereaktioner, og sidst, men ikke mindst, kan du lave comboer. Der er 100 af slagsen at opdage, og det er en fornøjelse at ekperimentere med at brænde forskellige ting sammen for at se, om de udløser en. Du er nødt til at lave et vist antal comboer for at låse op for de næste kataloger, og nogle af dem er rigtig svære at regne ud, selv om spillet giver dig relevante hints. Det er meget tilfredsstillende at trække objekterne over i kaminen for at se, hvad der sker. Det er i ørigt en oplevelse, som jeg har lidt svært ved at se fungere lige så godt på de andre platforme, selv med Wii U'ens GamePad. iPad'en er som skabt til en oplevelse som denne.

Little Inferno 2

Spillets comboer er en sjov pastiche over et af spilverdenens mest brugte gameplayelementer.

I sidste ende handler spillet kun om at sidde og stirre ind i din lille kamin og brænde ting. Det er tydeligvis et metaspil, en kommentar til hele mediet. Hvorfor spiller vi, hvad får vi ud af det, er det bare vores fritid, der går op i røg? Hvis man bare går ud fra det klassiske grafik-lyd-gameplay-mantra, som spilbranchen på mange måder har lidt under, så er Little Inferno ikke noget godt spil, fordi det sætter ganske vist kryds i alle felterne, men kun overfladisk. Du skal nemlig selv udfylde en del af "gameplayet" i dit eget sind, hvilket er noget, vi ser mere og mere, f.eks. i spil som Proteus eller Kentucky Route Zero. Tomorrow Corporation har valgt at indhylle hele oplevelsen i en sær, tragikomisk atmosfære, og der udspiller sig en næsten usynlig historie omkring dig, som du kun kan mærke, hvis du overgiver dig til præmissen og - gisp - bruger din egen fantasi. Andre figurer i spillet kommunikerer med dig ved at sende dig breve (som du naturligvis brænder) og små gaver (som bestemt heller ender på kaminhylden). Jeg blev personligt grebet af historien, og selv om det tog lidt tid, så klikkede gameplayet også. Og jeg er glad for, at jeg holdt mig til ilden, for det bliver man belønnet for til sidst. Så har jeg ikke afsløret for meget. Måske skulle jeg bare lige selv geare lidt ned, og det bringer mig til den sidste pointe. Little Inferno er et spil, som man skal sidde med i lænestolen eller ligge med i sengen, hvor dets rolige tempo kan komme til sin ret. Når du bestiller noget fra et katalog, går der også et lille stykke tid, før det bliver "leveret". Denne ventetid er efter min opfattelse designet til, at du bare kan sidde og observere den sælsomt flotte, dynamiske ild i aktion. Og iPad-versionen er der også den ekstra bonus, at du kan hente billeder, som du har gemt på maskinen, og brænde dem. Jeg skal da ikke lægge skjul på, at det varmede et koldt hjerte at se ekskæresten gå op i røg.

8 / 10

Læs om vores karaktersystem Little Inferno (iPad) - Anmeldelse Jonatan A. Allin Pyromani, det kan vi li'! 2013-02-20T08:06:00+01:00 8 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!