Star Wars-kampspillet, som desværre aldrig blev til noget

Fra en af skaberne af Mortal Kombat

Der er dukket et videoklip op af et Star Wars kampspil lavet af Studio Gigante.

I videoen ser vi en kamp mellem den farverige Darth Maul og Anakin Skywalker - som han ser ud i Episode III. Det hele foregår ombord på Dødsstjernen.

Videoen er fra en demo af spillet som Studio Gigante i 2005 brugte til at vise spillet frem til udgivere, skrev Polygon.

Studio Gigante blev grundlagt i 2000 af John Tobias (en af skaberne bag Mortal Kombat), Dave Michicich og Joshua Tsui. I sin femårige levetid skabte de Tao Feng: Fist of the Lotus og WWE Wreslemania 21.

Et af deres andre ufærdige projekter var et kampspil baseret på Quentin Tarantinos Kill Bill film.

Det er ikke det eneste Star Wars projekt som er blevet skrottet under udviklingen. Sidste år skrev vores engelske søstersite om Star Wars: Battlefront 3 som var under udvikling hos Free Radical Design indtil LucasArts besluttede at droppe det.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!