Slender: The Arrival - Preview

Dit værste mareridt spøger igen

Der var liv her... Nu er der kun mørke.

Lyskeglen kærtegner nervøst de krogede fyrretræer, som jeg panisk prøver at spotte næste note. Den foregående havde været mistænkeligt nem at finde, som den hang der på områdekortet ved indgangen til dette gudsforladte sted. Havde jeg dog bare vist, hvilke mørke kræfter der var på spil, havde jeg holdt nallerne for mig selv. Nu er det for sent...

En dyb, rumlende lyd trænger sig på. Gisp, han er på vej! Jeg sætter farten op, alt imens mine øjne flakker fra side til side, skulle det ranglede gespenst pludselig vise sig. Mest af alt har jeg lyst til at lukke øjnene, men, ak, det redder ikke mit liv. Nej, eneste vej ud af dette mareridt er at trodse mørket og finde de resterende noter. Eller hvad? Pokkers! Ikke engang escape-knappen lader mig gå fri. Forbandet!

Pludselig hører jeg en lavmælt stønnen et sted bag mig. Jeg farer op, skrækslagen. Sætter omgående i løb. Kigger mig ikke tilbage, men bevæger mig instinktivt væk fra den eller det, der tydeligvis åndede mig i nakken. Før jeg ved af det, befinder jeg mig på en åben mark omkranset af fuldvoksne kornplanter, der delvist blokerer udsynet. Slap jeg mon væk? Jeg finder endnu en note på jorden. Tak skæbne, kun seks tilbage. Min umiddelbare begejstring bliver dog kortvarig. Dér! Et konturløst blegt ansigt titter frem over kornblomsterne i det fjerne. Han kommer! han kommer!

Plageånden er tilbage...

1

Ja, den er god nok, Slenderman er genopstanden, og han er mere frygtindgydende end nogensinde.

Var man blandt dem, der stiftede bekendtskab med sidste års gysersucces Slender: The Eight Pages, kender man udmærket til ubehaget, der følger med. Mark Hadleys spil var trods sin primitive audiovisuelle fremtoning en skrækindjagende oplevelse som få. Et fænomen så uhyggeligt, at det medførte et væld af YouTube-videoer, hvor folk filmede sig selv blive skræmt fra vid og sans af mødet med Slenderman, til stor fornøjelse for tilskueren.

The Eight Pages var dog ikke nok. Siden debuten i efteråret har Hadley sammen med det professionelle spilfirma Blue Isle Studios arbejdet på en mere omfattende opfølger kaldet Slender: The Arrival. Spillet udkommer planmæssigt i marts måned, men man kan allerede i dag få en smagsprøve på uhyggen, der ligger i vente. Hadley og Blue Isle Studios giver nemlig eksklusiv adgang til spillets beta, hvis man lægger et mindre beløb up-front.

Vi kunne selvfølgelig ikke stå for fristelsen, og kastede os hovedkuls ud i et nyt møde med gyserspillenes konge.

Deep into that darkness peering, long I stood there

2

Betaen er en opdateret version af netop The Eight Pages, hvilket vil sige, at konceptet mestendels forbliver uændret. Der skal fortsat samles otte notater gemt tilfældige steder i banen, som dog er sprit ny, hvis man ønsker at forvise den evigt jagtende Slenderman, der kun har for øje at fange og dræbe dig.

Af redskaber har man igen lommelygten, der dog i det nye spil har to indstillingsmuligheder. En bred, men kortrækkende lyskegle, der giver bedre udsyn i snævre områder, og en ny langtrækkende lyskegle, der er smallere, men til gengæld giver klarere udsyn over lange distancer. Derudover har man nu en indikator af lommelygtens batterilevetid, således den ikke pludselig går tør som tidligere. Lommelygten kan selvfølgelig fortsat slukkes, hvilket gør det sværere for Slenderman at finde frem til en, men til gengæld minimerer sigtbarheden markant.

Sprintmekanismen er også at genfinde i The Arrival, men virker her til ikke at være styret af udholdenhed, hvilket vil sige, at man kan sprinte uendeligt langt, hvis man lyster. Ulempen, til gengæld, er voldsomme sving med lommelygten, når der sprintes, hvorfor man lettere farer vild.

3

Endelig kan man indsamle brochurer, dokumenter og anden baggrundsinformation, der ingen funktionel værdi har i betaen, men måske, måske ikke, kaster lys over det endelige spils narrativ.

Den største nyskabelse ved The Arrival-betaen over det eksisterende Slender: The Eight Pages er uden tvivl spillets audiovisuelle aspekt, der har fået sig en gevaldig overhaling. Træer blafrer i vinden, fårekyllinger bryder momentvis tavsheden med deres trøstesløse kvidren og Slenderman selv har fået en ny gyselig fremtoning. Han kryber nu rundt via reel animation og ændrer form afhængig af aggressivitet. Derudover fremstammer han skumle, dyriske lyde, der ikke ligefrem gør hans selskab behageligere.

Alt sammen er det med til at give en mere realistisk, og hermed frygtindgydende, oplevelse af konceptet. Det knytter spilleren tættere på virkeligheden og er et godt eksempel på, at tilnærmelsesvis fotorealistisk grafik hjælper massivt på gyserspil som disse.

4

Søde drømme

Slender: The Arrival-betaen er skræmmende godt bekendtskab, det skal der ikke være tvivl om. Det føles som dén fortolkning af Slender-myten, Mark Hadley har ønsket at lave siden projektets undfangelse sidste år, men grundet manglende ressourcer først nu har kunnet realisere.

Når det er sagt, giver betaen dog ringe indsigt i, hvordan Hadley har tænkt sig at kombinere de mere traditionelle spilelementer så som narrativ, progression og sværhedsgrad, alle lovet til den færdige version, med det noget snævre Slender-koncept.

Det finder vi formentlig først ud af, når det færdige spil er på gaden d. 26. marts. Én ting er dog sikkert, med alle tiders ranglede nemesis tilbage er der flere søvnløse nætter i sigte.

Har man mod på selv at prøve Slender: The Arrival-betaen, kan man for et mindre beløb få adgang via spillets officielle hjemmeside.

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!