iPad som gaming platform: On the Rain-Slick Precipice of Darkness 3

Vi undersøger, om man kan spille turbaserede rollespil på en iPad

... and I was afeared. Turned my eyes away.

Fra visse kilder, hører man argumentet om, at smart phones og tablets vil gøre konsoller overflødige. Argumentet går på at teknikken i de bærbare enheder nærmer sig de stationære konsoller, og hvad skal man så med sidstnævnte?

Det er let at finde især tekniske årsager til, at argumentet ikke holder, men hvad vigtigere er, så synes kvaliteten og dybden af spilbiblioteket til iOS og Android ikke helt at understøtte ideen. Groft sagt har jeg endnu ikke oplevet et iPad spil, der løftede sig ret meget over Angry Birds og Fruit Ninja. I sig selv fine spil, men trods alt ikke noget, der slår Call of Duty og FIFA af pinden.

Det skal komme an på en prøve. Så her er tredie del af en artikelserie, hvor Eurogamer.dk tester iPad som spilplatform, ét spil ad gangen. Tredie spil er:

On the Rain-Slick Precipice of Darkness 3

1

Første skridt på vejen.

I slutningen af 90'erne boede to knægte sammen i sted i staten Washington. De spillede en del computerspil, og fik den idé, at lave en lille tegneserie om deres oplevelser. Først var de en del af et større site, men senere lavede de selv www.penny-arcade.com og resten er historie. Nu tæller sidens besøgende i millioner og Penny Arcade er en kæmpe forretning med adskillige ansatte.

Blandt andet har de lavet spilserien Penny Arcade Adventures: On the Rain-Slick Precipice of Darkness, hvor vi nu er nået til episode 3.

Spillet er en klar hyldest til de typiske japanske turbaserede rollespil fra 8 og 16 bit æraen. Grafikken er retro, lydeffekterne er simple og menuerne er temmelig upolerede i deres design. Faktisk er det eneste, der for alvor afslører, at vi har at gøre med et nyt spil, den selvbevidste og humoristiske tone. I typisk Penny Arcade stil, er stilen temmelig sort, og fuld af nørdede referencer.

2

Bemærk tidslinien i toppen af skærmen.

Du styrer en lille gruppe eventyrere, hvor Gabe og Tycho selvfølgelig udgør de to, mens andre figurer fra Penny Arcade universet kan tage en eller flere pladser. Der er et oversigtskort, hvor man kun kan gå langs prædefinerede ruter, og hvor der kun gradvist bliver åbnet op for nye områder. Der er selve banerne, hvor du kan bevæge dig frit omkring og så er der kampscenerne. I de to første styrer man med en gengivelse af en D-pad direkte på skærmen. Man kan selv bestemme, om den skal have en fast placering, eller dukke op der hvor du sætter fingeren. I og med at spillet aldrig kræver hurtig eller præcis navigering, så virker den indstilling en smule overflødig.

I kampsituationerne står gruppen af eventyrere over en flok fjender, og der udveksles så angreb eller andet efter tur. I toppen af skærmen er der en tidslinie, hvor alle de involverede og eventuelle relevante effekter eller lignende optræder. Hvert enkelt ikon starter i venstre side, på et bestemt tidspunkt vælger man en handling (for dem man kontrollerer), og når det når til højre side, bliver angreb osv. udført. Det smarte er at figurerne har forskellige hastigheder på tidslinien, og på den måde simulerer spillet angrebshastighed, selvom det i bund og grund er turbaseret. Der er også en type angreb, der laver "interrupts", hvilket konkret betyder, at modstanderen bliver skubbet tilbage på tidslinien.

Bortset fra når man går rundt, foregår al interaktionen med spillet i dialogvinduer og menuer. Typisk for genren. Dog skal man ikke navigere rundt i menuerne med D-pad'en, og kan bare trykke direkte på skærmen. Det er selvfølgelig nemmere på mange måder, men det er også lidt irriterende på nogle områder. Spillets stil kører lidt på det klassiske dialogvindue, hvor man skal klikke for at komme videre til næste vindue. Ofte bliver den lille pause brugt som en dramatisk effekt i historien. Og hvor man fint kan sidde og trykke på en knap uden den store koncentration, så kræver den en, indrømmet lille, indsats at trykke på skærmen. Det bliver lidt trættende, når det føles som om, at det er uden grund.

3

En blæksprutte, som er mimer?!?!?

En mus eller en controller har en to-sidet natur, som gør at man kan markere et menupunkt, og vælge det, som to distinkte handlinger. På en touchskærm er de to handlinger den samme. Så der er let forvirring om, hvornår man har gjort hvad. Det bliver hellere ikke gjort nemmere af, at noget af navigationen foregår via rigtige "tryk én gang" knapper.

Spillets tempo og generelle stil passer rigtig godt til iPad som mobil enhed. Du kan save, når du har lyst uden for kamp, kampene er relativt korte, og man ved altid, hvornår man går i kamp. Så det er nemt, at tilpasse sin spiltid til den tid man nu har. Og selv hvis man bliver afbrudt, husker maskinen, hvad man er i gang med. Også midt i en kamp. Så længe man ikke slukker iPad'en helt, eller sætter den til computeren, og lignende situationer, hvor den nulstiller hukommelsen.

Alt i alt er On The Rain-Slick Precipice of Darkness 3 et ganske fornuftigt spil til din iPad. Spillets stil og genre er klart noget, man skal kunne lide, men kan man det, er iPad et fint valg af platform. Omvendt kan man sige, at de tekniske krav er så lave, at argumentet med at iPad'en overtager konsollens rolle, går lidt tabt.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!