Nyt Batman Arkham-spil i år

Rocksteady vender tilbage til Batman-universet med et nyt Arkham

To år efter udgivelsen af Batman: Arkham City er Rocksteady og Warner Bros. parate med en fortsættelse inden årets udgang. Der bliver tale om en selvstændig, ny Arkham-fortsættelse udviklet af alle de sædvanlige udviklere af den roste og populære serie.

Afsløringen af spillet kom i forbindelse med Warner Bros' seneste regnskab.

- Vi har mange stærke spillanceringer i år, bl.a. den næste udgivelse i Batman Arkham-serien, som John K. Martin fra Warner Bros. udtalte det til firmaets investorer.

Dermed fortsætter Rocksteady traditionen med at udsende et nyt spil i Batman-licensen hvert andet år. Holdet skød i tops på spilscenen med Arkham Asylum fra 2009 og fortsatte stimen med Batman Arkham City i november 2011.

Hverken Rocksteady eller Warner er dog parate til at fortælle mere om fortsættelsen på nuværende tidspunkt. Rygterne siger, at Rocksteady måske vender tilbage til grundlæggelsen af Justice League for at se Batmans første møde med Jokeren.

Spørgsmålet bliver også, at de to firmaer kun sender spillet ud til Xbox 360, PS3 og Wii U, eller om de lurepasser på at inddrage den næste konsolgeneration, der forventes at udkom omkring efteråret og årsskiftet.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!