InXile viser Wasteland 2 frem i 15 minutters film

Første chance for at se spillet i aktion

Det første gamplay klip af InXiles Wasteland 2 er nu udkommet.

Der er næsten 15 minutters gameplay at se, filmet af InXiles chef Chris Keenan.

Demo banen som han spiller er et landbrugscenter som også var med i Wasteland 1. Planterne er begyndt at dræbe folk, som de nu engang gør, og en gruppe Rangers blive tilkaldt.

Man ser den tur-baserede kamp og hvordan UI kan tilpasses.

Det skal nævnes at dette er klip fra et projekt som endnu kun er halvt færdigt, "så du skal ikke forvente at se alt som kommer med i det endelige spil".

"Demoen lader os vise Action Points, hvordan man bruger dækning, fjendernes synsfelter, afstand/højde/størrelse/hastighed og hvordan det påvirker din chance for at ramme, forskellige ammo konfigurationer, hvordan man ændrer sine karakterers rolle og styrke, simultan skydning og meget mere," skriver Keenan.

"Og vi er endnu ikke færdige med at tilføje elementer som gør at man bliver engageret i et interessant kampsystem. Der er stadig massere af tid til at i kan kommentere på systemet og hjælpe os med at tilpasse det."

"Vores mål er at bygge et meget dybt kampsystem, hvor der er mulighed for at dykke ned og justere sin skade og taktik, uden at det kræver for meget Micro-management fra spillere som ikke har lyst til sådan noget."

Der nævnes også at humoren fra Wasteland 1 også er til stede i en "sund dosis" i Wasteland 2.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!