Death, Inc. lader dig spille som døden og sprede pest

Pikmin-lignende spil til Pc, Mac og Linux

Ambient Studios har lagt en 11 minutter lang video ud af prototypen af deres kommende RTS/God-Game Death, Inc. Spillet sætter dig i rollen som døden hvor dit job er at sprede pest.

1

Videoen viser ikke den endelige grafik i spillet (man kan få en fornemmelse for grafikken fra screenshots), men den giver en god fornemmelse for hvordan spillet fungerer. Man styrer sine inficerede tropper ved at klikke og trække musen. Dette lægger et spor ud som de følger. Hvis man ikke giver dem ordrer går de bare forvirret rundt selv. Spillet simulerer desuden fysik, og man skal fx have nok tropper til at åbne en bestemt port. Man åbner ved at få sine tropper til at dreje et hjul. I nogle tilfælde lukker porten hvis man ikke konstant drejer hjulet, så man kan blive nødt til at få nogle af dem til at holde porten åben imens man sender andre igennem.

Det hele minder en smule om Pikmin - men Ambient har dog ikke vist noget fra den anden side af spillet endnu, som de beskriver som en Business-sim.

Hvis man er interesseret i at se Death, Inc på Steam kan man stemme på den her. Derudover kan man vælge at støtte deres Kickstarter, som i øjeblikket kun har lidt over en tiendedel af deres mål.

Hvis økonomien ellers tillader det udkommer Death, Inc. i okbtober til PC, Mac og Linux.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!