Saints Row og Metro kommer i 2013

Koch Media gør brug af sine nye licenser

THQ's konkursbo lever videre hos Koch Media.

Spiludgiveren THQ's nylige konkursbegæring sendte firmaets mange serier i alle mulige retninger. Tyske Koch Media satte sig eksempelvis på Saints Row og Metro, og nu melder holdet fra Bayern, at de allerede i år bliver i stand til at udsende friske spil i de to serier.

Det drejer sig først om Metro: Last Light, der i forvejen er så godt som færdigt og formentlig får premiere til marts. Derudover har Volition arbejdet i det skjulte med et helt nyt Saints Row, som vi får at se inden årets udgang. Det mangler blot at blive annonceret og vist frem for offentligheden.

Afsløringen af de to spil kommer direkte fra Koch Medias øverste chef, Klemens Kundratitz.

Han forsikrer ligeledes, at holdet ikke vil begå de samme fejl som THQ og risikere en konkurs. De er mere påpasselige, men har stadig ambitioner om at blive en stor udgiver i branchen -- endda på lige fod med EA og Activision-Blizzard.

Faktisk mener Kundratitz, at Koch Media står stærkere ved ikke at være børsnoteret og derfor ikke skulle behage investorer med udbytte og vækst. De kan i stedet sikre en mere stabil udvikling og ikke påtage sig unødige risci.

Det forlyder ikke, hvornår vi hører med om det næste Saints Row.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!