The Last of Us - Preview

Naughty Dogs fremtidsdystopi er et smukt, men skræmmende bekendtskab

Skimmelsvamp i Bostons undergrund.

"Tænk at der findes bygninger så høje," lyder det henrykt fra 14-årige Ellie, da blikket, for første gang i hendes liv, falder på to faldefærdige skyskrabere, der tårner sig majestætisk op i distancen. "Ja, at tænke sig de engang var fyldt med mennesker som dig og mig." Joel, en intens, usoigneret mand sidst i fyrrerne deler ikke just Ellies begejstring. I modsætning til sit purunge modspil kendte han nemlig verden, som den så ud, inden katastrofen indtraf for 20 år siden.

"The Last of Us er et spil om Joel og Ellie," lyder svaret prompte fra kreative ankermand på projektet Neil Druckmann, da vi møder ham i Los Angeles, Californien, til et eksklusivt kig på Uncharted-udvikler Naughty Dogs kommende survival-horror-satsning, der udkommer eksklusivt til Sonys PlayStation 3-konsol.

"Det er et spil om ekstrem kontrast, om hvad mennesket er i stand til, når verdens under- gang står for døren. Hvordan nogle af villige til at sætte livet på spil for at redde andre, mens andre reduceres til modbydelige primater i forsøget på egen overlevelse."

1

Et umage par, Joel og Ellie, fanget i en post-apokalyptisk fremtid og nødtvungen til at stole på hinanden, hvis de skal nå helskindet i sikkerhed. Klarer de den begge?

Joel og Ellie er blandt de sidste overlevende i Naughty Dogs fremtidsdystopi. De er The Last of Us, et umage par, hvis skæbner bliver tæt forbundne, da Joel får til opgave at fragte Ellie tværs over landet, fra Boston på østkysten til et sted på vestkysten. I sig selv en betragtelig opgave, da Ellie indledningsvis ikke stoler et sekund på den ambivalente Joel, der bestrider det tvivlsomme hverv som illegal smugler i en af landets karantænezoner, gjort sværere af det faktum, at en dødelig svampevirus har forvandlet de forenede stater til en dødsensfarlig ødemark.

"Indledningsvis stoler Ellie ikke meget på Joel. De har endnu ikke formet et emotionelt bånd, så at sige. Ellie lader Joel lede, men er ikke villig til at hjælpe ham," forklarer Druckmann.

I den godt 30 minutter lange demo, vi fik lov at spille, og som finder sted kort tid inde i spillet, efter de to har forladt karantænezonen i Boston, virkede dette da også at være tilfældet. Ikke ulig Resident Evils Ashley agerede Ellie meget passivt, som vi udforskede områder og kæmpede i mod virusinficerede fjender. Der var kun lidet dialog de to imellem, og forholdet fremstod direkte køligt.

Dette faktum ændrer sig dog, som spillet skrider fremad og de to bliver stadig tættere knyttet. "Ellie udvikler sig fra et spilmekanisk synspunkt, som Joel lærer hende nye egenskaber og de gennemgår grusomme begivenheder," uddyber Druckmann. Dette forklarer også, hvorfor vi så en mere kapabel Ellie i sidste års E3-demo, der er fra et senere tidspunkt i spillet, hvor hun bl.a. aktivt hjælper Joel med at overvinde fjender.

3

I begyndelsen af spillet er Ellie knap så behjælpsom, og vil mestendels søge sikkerhed. Senere, dog, kan Joel vente bedre opbakning, som Ellie lærer overlevelsens grusomme vej.

I starten er man altså på egen hånd, og måske derfor virkede The Last of Us som et relativt vanskeligt spil. Det forfaldne landskab, som de to må passere, er fyldt til bristepunktet med fjender, og man kommer ikke uden om at kæmpe sig forbi dem. Selvom Naughty Dog lægger stor vægt på værdien i listig fremgang, man kan eksempelvis dræbe fjender øjeblikkeligt, hvis ikke de endnu har opdaget en, samt undgå at alarmere tilstødende, så er man påkrævet at slå ihjel for at fremrykke handlingen.

"Som sagt er The Last of Us et spil om ekstremer, herunder hvordan mennesker reagerer, når de er tvunget til at dræbe," lyder det dystert fra Druckmann. "Hvis vi tillod folk at spille på denne måde [som pacifist, red.], ville vi miste et vigtig budskab ved spillet. Der er behov for situationer, hvor det at slå ihjel er eneste fremgangsmåde."

At dømme ud fra vores tid med spillet, får man da også rig lejlighed for dette. Kamp udgjorde godt to tredjedele af den halve time, demoen varede, og så beget desto vigtigere at det er et solidt system, Naughty Dog har fået skruet sammen. Foruden at snigmyrde sine fjender ved at stikke dem ned fra skjul kan de uskadeliggøres med diverse stumpe- og håndvåben, samt andre remedier herunder molotovcocktails. Som i alle survival-horror-spil, dog, kræver hver situation nøjsom planlægning, da ressourcer så som ammunition og tændbar væske er yderst sparsomme.

2

Spillets fjender, her en clicker, fortjener ros for deres ubehagelige fremtoning. Et kys af denne skabning, og det er game over.

Nemmere bliver det heller ikke af, at fjenderne kommer i forskellige varianter alt afhængig af stadiet af svampeinfektionen, hvorfor ens fremgangsmåde må veksles løbende. I demoen mødte vi to typer virusramte, såkaldte runners og clickers. Runner-stadiet giver værtsorganismen skærpede sanser, så disse er hurtige, men heldigvis ikke-dødelige fjender.

Clicker-stadiet, derimod, skulle den inficerede overleve så længe, er straks værre. Svampevæksten er her så fremtræden, at den har gjort værtsorganismens hoved deformt. Vedkommende kan ikke længere se, men benytter ekko til at navigere. En klikkende lyd fremmanes fra tid til anden, derfor kaldes tredje stadie for clicker-stadiet, og hører man denne, er det om at holde sig i ro. Kontakt med en clicker, nemlig, og det er øjeblikkelig død.

Der er med andre ord langt fra Uncharteds hastige skuddueller til The Last of Us' langsommelige kampsekvenser, men dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Hvor først- nævntes måske har spilmekanisk kant, så fremstår sidstnævntes mere nervepirrende og strategisk interessante af natur.

"Vi gør rig brug af fokustests for at få kampsekvenserne til at fungere," tilføjer Druckmann. "Ved at få en masse forskellige mennesker til at spille de samme sekvenser om og om igen, finder vi ud af, om vi eksempelvis er for gavmilde med ressourcerne [våben, ammunition, helende bandager m.fl., red.], eller om der er brug for flere."

Når ikke tiden tilbringes på at nedkampe virusinficerede fjender, er The Last of Us først og fremmest et rejsespil. De to har hele det amerikanske kontinent at tilbagelægge, og derfor er der selvsagt mange sekvenser, hvor man som spiller får lov at udforske det forfaldne terræn omkring en. Der er ikke tale om en åben sandkassestruktur, men snarere om semi-lineære passager med forskellige geografiske forhindringer, man må finde vej forbi. I demoen var de relativt simple og bestod mestendels i at styre Joel hen til det korrekte sted i landskabet for derefter at aktivere et script, der gav vor hovedpersoner mulighed for videre fremgang. Dette var et mønster, Druckmann kunne bekræfte.

"Som du formentlig oplevede, har vi en enkelt områdegåde i demoen, den hvor man skal skubbe en kasse hen til en væltet lastbil for at kunne kravle over. De bliver en smule mere komplekse, som spillet skrider fremad, men du får aldrig omfattende gåder, som vi eksempelvis har dem i Uncharted, at se."

4

Naughty Dog forstår om nogen at skabe troværdige universer. Selv denne fremtidsdystopi af USA har et skræmmende realistisk præg.

Alligevel fremstår de døde passager i spillet stærke, dette grundet Naughty Dogs impone- rende audiovisuelle arbejde. Deres dystopiske univers er på én gang skræmmende og fascinerende, hvilket gør det en fornøjelse at tilbagelægge. I modsætning til andre post-apokalyptiske spil er The Last of Us meget farverigt i sit udtryk, som naturen har tilbageerobret de territorier, vi mennesker har frarøvet den. Oversvømmede motorveje, krakelerede broer og tilgroede skyskrabere er således elementer af den arkitektoniske paillette, der maler et dragende melankolsk billede af USA.

Baseret på vores 30 minutter i selskab med spillet, derfor, er The Last of Us en af titler at holde ekstra godt øje med i indeværende år, selvom det i nuværende form på ingen måde blæste os bagover. Solid spilmekanik kombineret med dragende historiefortælling, dog, er ingen dårlig kombination, og alene at følge de to skæbner, Joel og Ellie, tegner til at bliver et gribende eventyr af sjælden god kaliber.

The Last of Us udkommer d. 7. maj, 2013. Du kan læse det komplette interview med spillets kreative ankermand, Neil Druckmann, via følgende link.

Eurogamer var inviteret til Los Angeles, Californien, for at prøve The Last of Us af Nordisk Film, der distribuerer spillet i Danmark. Arrangøren betalte for udgifter til rejse, kost og logi.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!