Minecraft-udvikler tjente 1,3 mia. i 2012

Der er gode penge i at lege med virtuelle klodser

Mojang tjente 237 mio. amerikanske dollars i 2012

Bare fordi man er en lille spiludvikler, der specialiserer sig i uafhængigt udviklede indie-spil til pc og konsoller, kan man sagtens tjene styrtende med penge. Faktisk blev de svenske Minecraft-udviklere fra Mojang en af Sveriges absolut største eksportsucceser i 2012.

Udvikleren kom ud af det forgangne år med en samlet omsætning på 1,5 mia. svenske kroner svt. 237 mio. amerikanske dollars.

Det fortæller det svenske IT24-magasin.

Næsten halvdelen af omsætningen kommer fra licensrettigheder til de talrige Minecraft-produkter, der i øjeblikket er på markedet. Til gengæld melder Mojang, at der stadig er rigelig med omsætning af hente. Eksempelvis er der mange lande, hvor det endnu er svært at få solgt Minecraft fordi folk ikke har kreditkort eller tilstrækkelig teknologi til at købe onlinespil.

Dem forventer Mojang at få fat i i løbet af år 2013.

- Vi har mange markeder, hvor vi endnu ikke er særlig stærkt repræsenteret. I de områder er der mange, der spiller Minecraft, men få, der er ejer spillet. Det er fordi der ikke er infrastruktur til at handle over internettet. Det er et problem, som vi vil tage hånd om i år 2013.

Du kan læse meget mere om Mojang, Minecraft og holdets øvrige spiludgivelser på Eurogamer.dks Mojang-temaside.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!