Facebooks plan om at tiltrække gamere i 2013

De 18 til 30-årige skal fanges

I år har Facebook planer om at udgive 10 spil som skal lokke gamere til at bruge mere tid på siden.

En af de spil er ChronoBlade, et beat-'em-up spil med som ser ud til at være inspireret af Diablo. Man må dog sige at det ser flot ud taget i betragtningen af at det er et Facebook spil.

Spillet udvikles af nWay som ledes af Dave Jones. Hvis du synes navnet virker bekendt er det ikke så underligt - han har været med til at skabe Grand Theft Auto og har stået i spidsen for APB indtil det til sidst gik under.

Man kan allerede prøve nogle af de spil som Facebook forventer at vinde gamere over med, som fx FPS Offensive Combat og Stormfall: Age of War.

Spil som FarmVille bliver dog ikke efterladt i støvet, men det er målet at de 18 til 30-årige - som generelt foretrækker spil med et lidt højere tempo - skal bruge mere tid på hjemmesiden.

"Det betyder ikke at vi vender ryggen til andre spil, men det er uden tvivl vores fokus i 2013 at bliver en bedre platform for gamere og udviklerne der laver spil til dem," fortalte Sean Ryan fra Facebook til Reuters.

"I kommer til at se helt nye spil på hjemmesiden i løbet af de næste to kvartaler især men også gennem resten af året, spil som kommer til at omdefinere hvad folk mener om Facebook spil." Facebook bliver brugt af mere end en milliard folk om måneden, og mere end en fjerdedel af de folk spiller derinde.

Dave Jones fra nWay siger: "ligesom Super Mario gjorde for Nintendo eller Halo for Microsoft tror jeg kun der skal ét spil til for at legitimere det hele."

Tiden vil vise om han får ret.

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!