Tank! Tank! Tank! - Anmeldelse

Løst krudt

Tank! Tank! Tank! er for dyr og for lille til at være en selvstændig Wii U-udgivelse

I gamle dage ville man kalde et spil som Tank! Tank! Tank! en budgettitel. Det var den slags, hvor man som gamer stillede sig tilfreds med lidt skrabet indhold og problemer med styring og opbygning, bare prisen lå en 200 kr. under de gængse udsalgspriser på større titler. Men i denne konsolgeneration, hvor Xbox Live Arcade og Playstation Network har skabt en skare af enorme downloadtitler til 150 kr., er det ikke længere o.k. at udsende dårlige spil og bortforklare et ringe produkt med at det er en 'budgettitel'.

Det viser Wii U-spillet Tank! Tank! Tank! med al tydelighed. Spillet er i omfang og koncept meget lig en downloadtitel, men alligevel er spillet udgivet som en fuld titel til 350 kr. Det er alt for meget, og selv sammenlignet med konkurrerende PSN- og XBLA-titler ville den have svært ved at bunde i dette marked.

1

Tank! Tank! Tank!

Idéen med spillet er at sætte dig og dine venner op imod store, fantasifulde robotter klædt ud som eksempelvis edderkopper, drager og gorillaer. Du vælger én af talrige forskellige tanks med hver sine styrker og svagheder indenfor rustning, mobilitet og våbenarsenal. Én slags tank vil være mere slagkraftig mod større bossrobotter, mens andre kan tage sig af flere fjender på én gang med en maskinpistol. Du kæmper enten alene eller sammen med andre tanks, så I kan dele opgaverne og måske oparbejde en synergieffekt mellem de forskellige våben.

Når du besejrer en boss, får én medalje for hver unik tank, du er i stand til at dræbe fjenden med. Når X antal medaljer er høstet, åbner du op for flere og flere tanks med flere og flere våben. Og hvis du konsekvent bruger én bestemt tank, får du opgraderinger af dennes helbred og panser. Udviklingen af færdigheder og erhvervelsen af nyt materiale er meget lig et MMO, blot med den forskel at følelsen af grind er utrolig tung. Hver ny tank og hver våbenopgradering føles kun marginalt anderledes end den forgangne, og efter at de første 7-8 tanks er låst op, tager det uendeligt lang tid før de sidste tanks bliver dine. I små glimt kan det være underholdende at tage et kvarters spil, men man sidder ikke i 8-9 timer i streg og dyrker Tank! Tank! Tank! som mange andre af disse MMO-inspirerede spil.

Det er især problematisk, at spillets gameplay er meget sjusket og omstændigt at spille. Du har kun mulighed for at køre og dreje undervognen af din tank, men selve geværløbet ikke kan styres særskilt. Med andre ord skal du dreje hele vognen, når du sigter mod en fjende, og du kan ikke køre i cirkler om fjenderne mens du skyder. Det er ellers naturligt i samtlige andre tankspil. Det gør det frusterende at slå fjenderne ihjel, og selve denne udfordring r temmelig halvhjertet, når det blot handler om at hamre løs på knapperne og ikke ret meget andet.

Noget af det eneste positive ved spillet er faktisk, at man kan spille Tank! Tank! Tank! på både fjernsyn og Wii U GamePad. Der er også udvidede multiplayerfunktioner, hvor én spiller sidder med GamePad'et. Op til fire spillere kan spille Tank! Tank! Tank! på samme tid.

Det havde bare klædt spillet, hvis det kun var udsendt som download på Wii U eShop og havde kostet 150-200 kr. Der er ikke belæg for at udsende et spil med så grind-tungt gameplay og så halvhjertet styring som en selvstændig Wii U-udgivelse til 350 kr. Man kan håbe på en billig efterudgivelse i digital form, for i sin nuværende form kan Tank! Tank! Tank! ikke anbefales.

3 / 10

Læs om vores karaktersystem Tank! Tank! Tank! - Anmeldelse Christian Kruse Løst krudt 2013-02-03T20:57:00+01:00 3 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!