Ticket to Ride - Brætspilanmeldelse

Jernbanebaronerne kæmper indbyrdes om at få de mest profitable kontrakter

box

Det er det 19. århundrede, og USA er stadig den fagre nye verden, hvor Europas befolkning er draget hen for at mærke frihedens vingesus. Det er dog samtidig et enormt kontinent, og i tiden fra 1850 bliver det nødvendigt at etablere et jernbanenetværk for at dække behovet fra befolkningen. I bedste amerikanske stil bliver dette gjort ved at udbyde kontrakter på de enkelte ruter til private jernbaneselskaber. Disse selskaber kæmper indbyrdes om at få de mest profitable kontrakter, og samtidig undgå investeringer i ruter der aldrig færdiggøres.

Forbind byerne A og B med en togrute, og du får point - så simpelt er målet i Ticket to Ride. Det er samtidig på baggrund af denne enkelthed at spillet er solgt i over 3 millioner eksemplarer over de seneste 9 år. Designeren Alan R. Moon har nemlig sørget for at holde spillet i live ved at udgive nye varianter. De har alle det samme, simple mål, men med nye spilmekanikker der holder spillet friskt. I denne anmeldelse fokuseres på det oprindelige Ticket to Ride, men til sidst gives et kort overblik over den mest interessante variant udgivet i serien. Det originale spil er stadig i handelen, og koster 400 kroner hos Fantask. Det fås endda i en udgave med danske regler.

1

Farverige togsæt venter spændt på at rejse på kryds og tværs af Nordamerika.

Som navnet antyder skal der sælges billetter, og spillerne repræsenterer hver især et jernbaneselskab der ved spillets start trækker en række rutekort og togkort. Rutekortene angiver hver især to byer der skal forbindes, samt hvor mange point denne kontrakt vil udløse. Disse to byer er oftest ikke naboer, og man skal derfor bygge en rute igennem flere byer for at opfylde kontrakten. Togkortene findes i en række farver, der svarer til ruterne på brættet, samt en joker i alle farver. Kortene bruges til at anlægge ruterne, ved at man spiller et antal og en farve der svarer til en strækning på brættet. Man placerer så sine små togvogne i sin egen spillerfarve på ruten, og når byerne på rutekortet er forbundet opfylder man sin kontrakt, og høster sine velfortjente point. Hvis der skal point i kassen er man nødt til løbende at trække flere rutekort, men det er ikke risikofrit at love mere end man kan holde: alle kontrakter man ikke har overholdt og som man stadig sidder tilbage med når spillet slutter trækker ned i dine point. Alle disse passagerer glædede sig til at rejse med dit selskab, men du løb fra dit løfte. Du skulle skamme dig.

2

Togruterne er lagt mellem alle de større byer, og det ses at rød, blå og gul ligger og slås, kun adskilt af få point.

Ud over en detalje med point til den længste rute når spillet slutter har du nu lært alle reglerne i Ticket to Ride, og er klar til at kaste dig ud i en intens kamp om USAs infrastruktur. Det er her spillet viser sin største force: Det har et relativt uinteressant tema, med regler der forklares på tre minutter, og alligevel giver det en strategisk tilfredsstillelse at gennemføre den kontrakt man har arbejdet på det halve spil. Ticket to Ride har ikke tilstrækkelig kompleksitet til at konkurrere med de tungere spil, men det er heller ikke dets formål. Spillet prioriterer at være meget umiddelbart i sit udtryk, og dette tiltaler især børn og familier der tager et hyggespil om aftenen som alternativ til at se tv. Det er denne type spil som Ticket to Ride konkurrerer med , og det er derfor med disse det skal sammenlignes. På den præmis vinder det stort, og skiller sig ud ved at indeholde flere interessante valg og mere langsigtet planlægning end sine konkurrenter, uden samtidig at blive for omstændigt i sine mekanikker og regler.

3

Det store overblik, hvor det står klart at blå skal ud af starthullerne hvis han vil med i ræset.

Som nævnt tidligere er der løbende designet nye udgaver af spillet, der alle kan ses som varianter over originalen. Den mest succesfulde af disse er Ticket to Ride: Europe, og det fortjener et par ord med på vejen. Det er på mange måder en udbygning af det oprindelige spil, hvor der indføres en række mekanikker der skal sikre mere interessant planlægning og mere interaktion mellem spillerne. Introduktionen af togstationer giver spillerne et nyt valg, hvor man kan vælge at placere dem i løbet af spillet for at udnytte andre spilleres ruter. Til gengæld får man bonuspoint ved spillets slutning hvis de er ubrugte, og dette er karakteristisk for de nye tiltag i Europe: man indfører mere strategi på bekostning af simpliciteten fra det oprindelige spil. Der er stadig et element af held i hvilke togkort man trækker, men det har mindre indflydelse på spillet i Europe, og spillet er stadig umiddelbart og målet let at forstå. Europe kan derfor anbefales til de der ønsker en mere strategisk oplevelse, men stadig ønsker et let tilgængeligt spil hvor hele familien kan spille med.

7 / 10

Læs om vores karaktersystem Ticket to Ride - Brætspilanmeldelse Mikkel Øberg Jernbanebaronerne kæmper indbyrdes om at få de mest profitable kontrakter 2013-02-01T08:00:00+01:00 7 10

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!