Kentucky Route Zero, Episode 1 - Anmeldelse

Vi tager mindst befærdede vej, og det gør hele forskellen

"Kentucky Route Zero er et magisk realistisk adventurespil om en hemmelig landevej, der løber gennem hulerne under Kentucky, og om de mystiske personer, som bruger den."

Jeg ved ikke, om jeg skal klappe i hænderne eller give Jake Elliott og Tamas Kemenczy fra Cardboard Games buksevand. "Magisk realisme", så er løbet da skudt i gang. Jeg tænker straks Kafka, Márquez, Rushdie, Allende og Murakami. Det er ikke lige de nemmeste dansepartnere, men det er altid godt at se lidt frisk gåpåmod, især i computerspil, der ikke har udmærket sig som det mest højlitterære medie. Vi er mange gamere, der er blevet voksne, og selv om vi stadig godt kan lide at smadre monstre, skyde nazister og score space babes, så higer flere af os efter nogle lidt mere cerebrale oplevelser. Og nu må jeg hellere komme i gang med anmeldelse, før jeg er nødt til at give mig selv buksevand.

Kentucky Route Zero, Episode 1 -2

Hvor mange gange har du diskuteret Robert Frost i et adventurespil?

Kentucky Route Zero, Act 1 er første akt i en serie, der forventes at blive udgivet i fem afsnit i løbet af 2013 (hvilket vi snart bliver nødt til at referere til som "Telltale-modellen"). Det er i bund og grund et peg-og-klik-adventurespil, der, ligesom The Walking Dead, vælger at undlade at belemre spilleren alt for meget med indviklede gåder og dusinvis af ting, der skal kombineres på mere eller mindre bizarre måder for at komme videre. Det handler om minimalistisk historiefortælling, og der er ikke meget, der kommer mellem dig og oplevelsen. Du peger, du klikker og du vælger dialog. Puritanere vil muligvis brokke sig over, at selve gameplayet er for simpelt, grænsende til bare at være en interaktiv historie, men det kan jeg ikke hidse mig op over. For mig er Kentucky Route Zero tindrende fantastisk.

Kentucky Route Zero, Episode 1 -3

Et uheld på motorvejen i mørket. Men hvem kørte galt? Er det overhovedet relevant for dig?

Du spiller Conway, en aldrende fyr, der kører sin truck rundt i Kentucky. Du finder ud af, at der tilsyneladende løber en hemmelig motorvej under staten, og at du skal finde den for at komme til din, noget vage, destination. Som spiller har du mulighed for at bestemme Conways personlighed gennem dine samtaler med andre personer i spillet. Har du det godt eller dårligt, vil du afsløre ting om din fortid, var du dranker engang eller ej... Det er op til dig. Nogle gange får du endda mulighed for at vælge andre personers svar, og dermed ændre deres syn på Conway og hans fremtoning og personlighed, og det er simpelthen et genialt træk, som jeg stort set aldrig har set i et computerspil. Hvorfor ikke? Det er et interaktivt medie, så hvad er der i vejen med at veksle mellem synspunkter? Spillet leger endda også med at blande første- og tredjepersonsfortælling, og spillets handling er forfriskende, forførende poetisk, på sin egen dystre måde, og meget åben for fortolkning.

Kentucky Route Zero, Episode 1 - 6

Skarpt, smukt og bindegalt.

Dine valg har ikke altid umiddelbare konsekvenser i spillets univers, men de føjer mange små, subtile detaljer til fortællingen, som man skal have øjnene åbne for at fange. Jeg har set dialogen kritiseret for at være "unaturlig", men for mig at se er det spillets pointe. Den specielle tone er fremmedgørende, et blik ind i andenheden, som beskrevet af filosoffer som Sartre og Lévinas. Mange replikker er tågede og mystiske, mens andre hentyder til dybereliggende tematiske lag. Men selv de uklare billeder leveres i et skarpt, koncist sprog, og denne kontrast skaber en helt særlig stemning. Ud fra et fænomenologisk synspunkt er det også meget interessant at være i hovedet på flere figurer samtidig. Som spiller hæves du over det, som Heidegger kaldte "væren-i-verden", og du får både lov til at være aktør og observatør. Jeg fryder mig over at se den slags eksistentialistiske narrative eksperimenter i et spil. Kroppen og sindet er en og samme ting, sagde Merleau-Ponty, og det er sådan, vi oplever verden. Men her er et spil, der på sin egen måde søger at dissekere livoplevelsen, og du må selv bruge knolden til at udfylde de til tider manglende forbindelser. Det er unikt, intet mindre.

Kentucky Route Zero, Episode 1 -4

Spillets oversigtskort er endnu mere minimalistisk, og her vil du også opleve rene tekstsekvenser, som i de allerførste adventurespil. Vi advarer: Du skal selv forestille dig ting (!)

Gameplayets minimalisme er i perfekt symbiose med grafik og lyd, som vikler dig ind i en tåget, bleg drømmeverden, hvor nattens mørke hele tiden trænger sig på. Den visuelle side er holdt i rene, kantede former, som låner æstetikken fra Superbrothers: Sword & Sworcery, men subsituerer pixels med skarpe ensfarvede flader. Det er ufattelig fedt at se på, og uden tvivl et ægte, levende kunstværk. Alt er skråsikkert lavet, med stor sans for grafisk dynamik og optimal beskæring. Den visuelle side reflekterer den kontrastfyldte multidimensionelle dialog ved hele tiden at veksle mellem bare flader i nedtonede farver og skarpe silhouetter, af og til afbrudt af en overraskende 3D-effekt, bedst når troede, at hele seancen foregik i 2D. Det er så smukt, at hårene rejser sig i nakken. Og spillets nedtonede lydside komplementerer det, med sine atmosfæriske elektroniske støjsekvenser, afbrudt af passager med skramlende bluegrass. Sidstnævnte forekommer ligeledes i ganske uventede situationer, som bragte et stort smil frem på undertegnedes læber. Jeg bøjer mig. Magisk realisme. Absolut. Flere episoder? Ja tak.

Kentucky Route Zero, Episode 1 - 7

Weaver er en af spillets største gåder. Hvem er hun mon?

For mange af jer vil Kentucky Route Zero måske virke for langsomt, uforståeligt eller selvoptaget. Andre vil, som jeg, finde et univers, som eksisterer uden for tid og rum. Jeg satte mig ned for at spille, og jeg var helt tabt for omverdenen. Pludselig var episoden slut, og jeg sad bare og kiggede, uden at ane, hvor lang tid, der var gået. Hvad havde jeg reelt udrettet i spillet? Jeg ved det ikke, men jeg tænker stadig over det. Nogle hurtige opslag på internettet fortalte mig, at jeg med al sandsynlighed havde brugt omkring to timer, men det var en oplevelse, jeg sent glemmer. Det er svært at sætte prismærkater på oplevelser, og det er svært for mig at sige, om du vil føle, at spillet er de otte dollars værd. Jeg kunne også sætte mig ind i dine tanker og diktere dem for dig, eller også kunne vi sidde her sammen i tavshed. Evigheden, lyden af fårekyllinger i natten. En traktor i det fjerne. Du mærker duggen falde på dit ansigt, og jeg overvejer at tage din hånd i min. Eller også gør jeg ikke. Måske tænker jeg på de tomme sprutflasker, på mit smertende ben. Min hund kommer hen til os. Hun er gammel, og har en udslidt solhat på, som hun ikke vil slippe. Hun hedder Blue. Eller også gør hun ikke. Jeg beder dig om at tænke på et tal fra 1-10, og du smiler bare. Hvad er et tal i det hele taget? Det er jo bare tankespind, en destillation af livets store mysterie. Alligevel gætter jeg, bare for sjov. Har jeg mon ret?

9 / 10

Kommentarer (5)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!