Nintendo nedjusterer forventningerne til Wii U

Forventer, at konsollen vil indvirke negativt på firmaets overskud

Nintendo nedjusterer forventningerne til år 2013's salg af spil og hardware til Wii U. Firmaet forventer sågar, at skuffelserne med Wii U vil indvirke negativt på firmaets overskud, når det fremlægger sit næste årsregnskab.

De nye forventninger er baseret på konsollens præstation i juleperioden, der lå underdrejet i forhold til både Nintendos egne og eksterne analytikeres forventningr.

De konkrete overslag går nu på, at Nintendo kan sælge op til fire mio. Wii U-konsoller i dette finansåret. Prognosen lød tidligere på 5,5 mio. Samtidig forventede Nintendo før at sælge 24 mio. spil, men nu sænkes forventningerne til 16 mio. Med andre ord forventes en Wii U-ejer i gennemsnit at købe fire spil til konsollen i løbet af en ét-årig periode.

De seneste års underskud ventes dog at blive vendt om, da kursen på den japanske yen vil give firmaet et kunstigt boost i indtjeningen, når man modregner i dollars og euro. Det vil afbøde mange af konsekvenserne af det vigende salg. Til gengæld er forventningen, at Wii U som selvstændig konsol vil have en negativ indvirkning på Nintendos overskud.

Siden Wii U-premieren i november er der solgt 3,06 mio. Wii U-konsoller og 11,69 mio. spil.

Både Nintendo Land og New Super Mario Bros. U har solgt to mio. kopier.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!