Portal 2-bane skal lokke ansatte til

Wibi!Data lokker potentielle ansatte med deres egen Portal 2-bane

Det amerikanske firma WibiData har fundet en sjov måde at lokke potentielle ansatte til - et Mod til Portal 2 baseret på deres egne kontorer.

Christophe Bisciglia, chef for WibiData, fik idéen efter at have set en Mod til Portal 2 som en fyr brugte til at frie til sin kæreste med. Derfor tog Bisciglia kontakt til Doug Hoogland - manden som havde lavet den Mod - for at få ham til at lave en til dem.

Doug Hoogland blev fløjet til WibiDatas kontorer i San Francisco og blev udstyret med arkitekttegninger af bygningen så han kunne lave en tro kopi inde i spillet.

Resultatet blev en Mod hvori man først skal igennem en lille rundvisning af kontoret, og derefter ned til kælderen hvor der er nogle Test Chambers man skal igennem for at besejre en ondsindet AI.

Hvis man ikke har mod på at prøve det alene er der også mulighed for Co-op så man kan spille med en kammerat.

Ligesom i det originale Portal 2 bliver man guidet rundt af en Robotstemme, som undervejs gør nar af Bisciglia.

Har du hvad der skal til for at arbejde hos WibiData? Prøv selv: du kan hente WibiDatas Mod til Portal 2 inde på deres hjemmeside

I et interview med New York Times sagde Bisciglia, "Jeg tror at mange folk vil tænke 'det er fedt at de lavede et computerspil for at rekruttere folk. Der vil jeg gerne arbejde.'"

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!