Kæmpe slag i Eve Online: 3000 involveret

Én spillers fejltrin betød begyndelsen på et kæmpe slag

Onlinerollespillet slog gnister, da et slag med 3.000 skibe blev udkæmpet forleden

Det store onlinerollespil, EVE Online, lever i bedste velgående og har netop stået overfor et af sine allerstørste slag nogensinde. I en intergalaktisk rumkamp mellem to koalitioner, HoneyBadger og ClusterFuck, deltog forleden op mod 3.000 spillere med nogle af de største og mest potente krigsskibe, der overhovedet findes i onlinespillet. Hele seancen blev dokumenteret med talrige screenshots, som du kan se i denne nyhed.

1

Slaget er døbt The Battle of Asakai og har været undervejs igennem længere tid. Rent organisatorisk er de to koalitioner bygget op af alliancer, som igen er opbygget er firmaer. Lederen af HoneyBadger, Test Alliance, har længe ønsket en total krig mod de resterende grupperinger i EVE Online, især fordi det tit har været personligt i ordkrigene mod ClusterFucks ledende part, Goonswarm Alliance. Begge koalitioner har omtrent 20.000 spillere tilknyttet.

Asakai-slaget blev besøgt af flere enorme Titan- og Supercarrier-skibe, som ellers sjældent er til stede mere end et enkelte par af gangen - simpelthen af frygt for at miste dem i bagholdsangreb.

2

Årsagen til at slaget brød ud forleden var endda en spillers konkrete fejltagelse, da han rejste til en zone i stedet for at danne en bro. Det blev tolket som en krigshandling, der via et komplekst beskedsystem ledte de øverste skikkelser i koalitionernes alliance med i krigen. I alt gik der så meget telefonkæde i kampen, at der blev kaldt 3161 spillere ind i et diplomatisk system bestående af i alt 262 alliancer.

Omkostningerne af krigen blev 44 Dreadnoughts, 29 Carriers, 5 Supercarriers og 3 Titans. Omkostningerne i spillets virtuelle valuta, ISK, lyder på 650 mia. for ClusterFuck og 67 mia. for HoneyBadger.

Se film af det gigantiske rumslag her:

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!