Danmark får professionelt League of Legends hold

Copenhagen Wolves kvalificerede sig til season 3

Kommende danske gulddrenge? Det håber vi.

Efter en imponerende turnering i weekenden har Copenhagen Wolves kvalificeret sig til League of Legends Championship Series (LCS).

Det betyder at de fremover får lønnen udbetalt af Riot Games og at Riot betaler for at de kan få etableret et gaminghus i Køln, Tyskland. Huset skal ligge der da alle LCS kampe kommer til at blive spillet direkte fra et studie i Køln.

Copenhagen Wolves lagde ud med at tabe til Against All Authority, men fik heldigvis hurtigt vendt skuden og vandt resten af deres kampe.

Holdet består af Martin "Deficio" Lynge som spiller Support - Dennis "Svenskeren" Johnsen som Jungler - Dan Van "Godbro" Vo i Toplane - Søren "Bjergsen" Bjerg som AP Carry og Kasper "TheTess" Poulsen som AD Carry. Til turneringen var Bjergsen dog midlertidigt udskiftet med den svenske Viktor "cowTard" Stymne, da Bjergsen først fylder 17 om nogle uger, og derfor ikke officielt må spille for holdet endnu.

Holdet er i øjeblikket på vej hjem fra Polen hvor turneringen blev afholdt.

Udover Copenhagen Wolves kvalificerede Against All Authority, GIANTS! Gaming, FnaticRC og DragonBorns sig til LCS.

Videoer af turneringen kan findes på Riots LoLChampSeries YouTube kanal - i nedenstående film kan man blandt andet se Copenhagen Wolves' kamp imod TCM Gaming (starter 5 timer og 27 minutter inde).

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!