Find de bedste settings med GeForce Experience

NVIDIA sender sit spændende nye værktøj ud til alle

GeForce Experience er trådt ud af sin lukkede beta og kan nu hentes af alle

Skygger på 'high', eller 'very high'? Det er spørgsmålet.

Men nu kan alle få hjælp til at finde de rigtige grafikindstillinger til tidens populære spil, endda med din aktuelle hardwarekonfiguration taget i betragtning. Efter en måned i lukket beta har NVIDIA i dag gjort GeForce Experience tilgængeligt for alle, der er interesserede i at prøve det nye optimeringsværktøj.

Programmet foretager en samlet vurdering af din pc's regnekraft og forsøger, via cloud-registreringer af NVIDIA's og andre brugeres ydeevne med noget tilsvarende, hvilke drivers og indstillinger, du skal bruge for at få en fin afvejning af detaljegrad og billedhastighed.

Frem for at lave en generel løsning er systemet bygget unikt op omkring hver enkelt spil. Til dato er der understøttelse af op til 41 spil med Far Cry 3 og Hawken som et par af de nyeste. I den nyeste patch er der også understøttelse af superskærme med opløsninger på op til 2560x1440.

Dog må Radeon-folket gå tomhændede hjem, for der er kun understøttelse af NVIDIA's egne grafikkort. Til gengæld er der næstekærlighed overfor lidt ældre CPU'er, da systemet understøtter processorer tilbage fra Core 2 Duo-tiden.

Du kan gå direkte ind på NVIDIA's side og prøve GeForce Experience lige her.

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!