Temple Run 2 er blevet et kæmpe iPhone-fænomen

20 mio. downloads i løbet af de første fire dage

Et nyt iPhone-fænomen er opstået med Temple Run 2

Præcis som med det første Temple Run fra sidste sommer er efterfølgeren, Temple Run 2, blevet det sidste nye megafænomen på App Store på lige fod med Angry Birds og Cut the Rope.

I løbet af de første fire dage på markedet er spillet blevet downloadet 20 mio. gange, hvoraf de seks mio. af dem blev overført det første døgn til mange håbefulde fans. Det tog spillet otte timer at blive det mest downloadede spil på hele App Store.

I bedste iOS-stil blev spillet afsløret blot få dage før sin udgivelse. Imangi Studios smed endda spillet ud i New Zealand samme dag som det blev annonceret, så budskabet kunne sprede sig som en steppebrand på Facebook og Twitter.

Udviklerne bag spillet fortæller i en kort meddelelse, at der er spillet 210 mio. runder Temple Run 2. Som sin forgænger er titlen inden for 'endless'-genren, hvor det handler om at få en så høj score som muligt. Du flygter fra tossede aber i en forhistorisk tempel, og det er åbenbart fundamentet for en solid spiloplevelse.

Det første Temple Run fortsatte sin stime i flere måneder og har per dags dato solgt 170 mio. eksemplarer. Dette spil er dog udkommet til Google Play og Amazon ved siden af. Udviklerne forventer at udsende en Android-udgave i slutningen af januar.

Eurogamer tog sidste år et kig på spillet i vores Temple Run anmeldelse.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!