Halo 2 PC multiplayer lukker og slukker

En æra er forbi

Microsoft slukker for Halo 2 PC multiplayer til februar.

Den 15. februar helt præcis bliver multiplayer i Halo 2 til PC utilgængelig. Så hvis man vil have de multiplayer Achievements der er at få skal man sørge for at nå det inden da. Efter Halo 2 går offline er de ikke længere tilgængelige.

"Vi har holdt øje med antallet af spillere i flere måneder nu, og der er gerne omkring 20 i de mest travle perioder," forklarer Halo Waypoints Jessica Shea.

Hun fortæller desuden at dem som har spillet stadig kan spille multiplayer over LAN, men at deres online service er ikke tilgængelig efter den 15. februar.

"Vi elsker dig, Halo 2 PC, og du vil leve for evigt i vores hjerter. #singletear," slutter hun af med at skrive.

Halo 2 udkom til PC i 2007, 2½ år efter det udkom til Xbox.

I mellemtiden afslører Microsoft mere information om de nye episoder af Spartan Ops (den 2. halvdel af sæson et som udkommer på mandag), om Majestic Map Pack (som kommer sidst i februar) og om de nye Specialisations.

Der kommer nemlig 2 nye Specialisations til alle Halo 4 spillere. Pioneer specialet har Fast Track rustning som lader spilleren kommer hurtigere op i rang, og Pathfinder giver dig Gunner rustning som gør at våben på køretøjer overopheder langsommere, og at du kan bevæge dig hurtigere med aftagelige kanoner.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!