Sovjetisk krigsudstyr til alle

Nu kan du helt kvit og frit downloade DCS World, en avanceret militær simulator, der ovenikøbet kommer med egen Su-25T Frogfoot

1

Frogfoot klar til kamp.

DCS World er et relativt nyt produkt fra Eagle Dynamics, kendt for at lave de bedste militære simulatorer der kan købes til PC.

Det fungerer som en slags 'operativ' system for en række moduler som man kan købe og plugge ind i systemet, for eksempel vores favoritsim, DCS: A-10C.

DCS-systemet gør det muligt at deltage i moderne krig på mange forskellige måder: som helikopterpilot, jetpilot eller som generalen, der rykker rundt på enhederne og indkalder luftstøtte og artilleri. Det kan lyde som Battlefield 3, og det er det på en måde også, men så alligevel ikke. Realismen, af den kompromisløse slags, er nemlig i hovedsædet her, så du skal ikke forvente, at du bare lige kan hoppe ind og være med uden træning.

Hvis det lyder uoverskueligt, kan vi på det varmeste anbefale at kigge videoen nedenfor igennem, hvor produceren gennemgår funktionerne i spillet.

Bagefter, når aftrækkerkløen uværgeligt har indfundet sig, smutter du over på www.dcs-world.com og downloader din gratis Su-25 Frogfoot.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!