Drømmen om de 30 FPS

Eller mit år i gaming - 2012

Når jeg kigger på den læserundersøgelse som vi skrev om på sitet i går, kan jeg se, at mit år i gaming har været en del anderledes end omkring 97-98 % af de folk, der læser sitet til daglig.

Året har nemlig handlet om framerates.

Om drømmen om de 30 FPS.

Mit problem er nemlig at 2012 gik op i flysimulatorer. Og det kan ses. Her, her og her. Alle de andre ting jeg skrev, de andre spil jeg nåede at spille i årets løb, var mest af alt ting der skulle overstås for at jeg kunne komme tilbage til...

Grafikindstillinger... Jeg afskyr flysimulatorer og i 2013 sværger jeg højtideligt, at de ikke bliver spillet mere. Eller fløjet.

2

Se, hvor smukt lyset falder i MS Flight.

År 2012 var loadingskærmens år. Året, hvor jeg for det meste sad, sådan føles det, og stirrede på resultatet af dårlig kodning, dårlig optimering, dårligt design og en blanding af det hele. Året, hvor min trang til at svæve med fuglene, at gro vinger, til at flyve med englene... I ved, hvad jeg mener... hvor min hang til flysimulatorer endte med at implodere i tænderskærende irritation over, hvor umådelig bovin min tålmodighed var over selvsamme dårlige kodning, dårlige optimering, dårlige design og en blanding af det hele, dog var.

Men når man vil flyve pixelfly, ja så vil man flyve pixelfly, og drømmen levede det meste af året. 'Jeg har en drøm', sagde en mand engang. Hans var en stor, vigtig drøm. Men jeg havde også en drøm i 2012. Min var mere ydmyg og overhovedet ikke vigtig for andre end mig selv: Jeg ville gerne have 30 FPS, uanset om jeg fløj fra KCGX (Meigs) over Chicago (tungt byområde, grafikintensivt) eller om jeg er på KJCH (Challis) i Idaho (landskab, grafisk let,). Og nej, du behøver ikke engang spørge om KSEA (Seattle Intl.)

KSEA er et mareridt. Et mareridt, siger jeg.

Året var tweaking, optimering, rode med settings, anisotropisk filtrering, HDR belysning on/off, view distance og texture compression for nu bare at nævne nogle få af de begreber jeg blev tvunget til at sætte mig ind i. Det var nødvendigt. Uden den viden var det ikke lykkedes mig at få gennemført den 10 minutters flyvetur fra Annette Island til Ketchikan med over 30 FPS i Flight Simulator X eller installationen af New Zealands North Island fra Orbx i P3D.

De to navne: P3D og FSX. Det må være de mest irriterende spil, der nogensinde er lavet.

Men trods sine mange fejl er FSX stedet, hvor man kan få sin romantiske flyvetur, nyde solnedgangen og se de mest fantastiske skyer, du kommer til at se på en computer (forudsat at du har REX E, Orbx og et Carenado fly, formedelst cirka 900 kroner og det er, for den uindviede: et add-on-landskab, et skyprogram og et payware-fly, og vi behøver slet ikke snakke om den hardware, man selvfølgelig går ud fra, at du ejer, her et GTX 680-kort og en 8 core Intel CPU, hvilket, forudsat at du har kørt Venuto's optimeringsprogram og slavisk fulgt Avsim-guruen Kosta's regler om at indstille Nvidia's Inspector-program til punkt og prikke, gør det muligt at ramme de magiske 30 FPS der gør flyvning til en fornøjelse i FSX). Åh gud.

X-Plane 10 er et sjælløst ingeniørprojekt til sammenligning. Men i det mindste virker det, marginalt, bedre end FSX. Det er mere moderne. Der er HDR-belysning og noget- som ham ingeniøren kalder for en plausibel verden. Men det er uden charme. Orbx findes ikke i X-plane. Det er som at træde ind i en ingeniørs firkantede drøm - det er ligegyldigt, om man er i København eller Buenos Aires, bare lysene på landingsbanen er korrekt placeret og VOR dimsen sidder rigtigt på jorden.

1

Og se, hvor lidt arbejde det kræver at få den til at skinne. My precious.

Men, når alt er sagt, alle settings tweaket, joysticket indstillet og motoren summer, ja, så foretrækker jeg faktisk X-Plane. En vigtig årsag er, at når man skal tilføje add-ons, smider man bare mappen med det fly eller den lufthavn, man lige har downloadet, ind i den folder, der hedder 'custom scenery' og presto, så dukker det op i X-plane. Plug and play. Herligt. Slet ikke som i FSX.

Men: X-Plane er ikke paradis. Langt fra. Man slipper selvfølgelig ikke helt for tweaking i X-Plane. Der skal rodes med view distance, texture compression, HDR anti-aliasing og meget mere for at få vildsvinet til at køre selv på min ninja-maskine.

Fanden har skabt tweaking og det var en af grundene til, at vi gjorde MS Flight til årets simulator. Jeg husker et interview med chefdesigneren på MS Flight, en Josh et-eller-andet, hvor han fortalte, at deres markedsundersøgelser blandt flysimulator fans viste, at skidtet bare skulle virke lige ud af pakken, uden tweaking, uden at der skulle bruges penge på hardware, uden at bruge tid på arkane fora, hvor hjælpsomme nørder stikker hovederne sammen for at dele viden.

Hvad? Tænkte man. Hvad så med alle der 'aerocaches' og så videre. Hvad sker der lige med dem. Totalt useriøst. Men... sjovt. Ja, de var sjove. Og nej, jeg er ikke typen, der gider flyve de store tubeliners, så for mig var MS Flight faktisk et kæmpe, mega skridt opad i forhold til de to andre djævleprodukter. MS Flight virkede faktisk lige ud af pakken og fløj glat og flydende. Det var det hele værd. Det burde ikke komme som en overraskelse, men de fleste folk der flyver flysimulatorer gør det trods alt fordi de vil flyve pixelfly, og ikke fordi de har meldt sig til et kursus i grafikindstillinger og avanceret troubleshooting.

3

Og... sig goddag til settings skærmen i X-Plane 10. Her kommer du til at bruge en del tid.

Nej, jeg er færdig med dem. Når der skal flyves, hvis der skal flyves, bliver der fremover bootet op for DCS: A-10C eller DCS: Blackshark 2. Det er fantastiske spil. Virker upåklageligt og man keder sig aldrig: Der er jo altid noget man kan skyde i stykker når man bliver træt af ILS-landinger og GPS-navigation.

Det er flysimulatorernes skyld at 2012 også var de forspildte muligheders år. Aldrig har der været så mange dejlige, dybe, godt designede spil på harddisken, og aldrig blev de spillet så lidt.

Mine øde ø-spil? Det er et let spørgsmål: Sword of the Stars 2, Combat Mission: Fortress Italy og Achtung Panzer. Ingen flysimulatorer. Nej tak.

Vi skåler på et 2013 uden tweaking. Eller i hvert fald meget lidt. Nu må vi se. Der kommer snart en 64 bit-version af X-plane... og en version 1.4 af P3D.

Vi ses deroppe. Måske.

Kommentarer (9)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!