Karriereskifte: fra porno til computerspil

Tidligere pornoskuespiller tjener penge på at spille League of Legends og World of Warcraft

Den evige debat: kvindelige gamere. Man kan jo nærmest ikke åbne Reddit uden at støde på mindst et oplæg der handler om det. Om det så er upassende beskeder som de har modtaget på Xbox Live, eller om det er piger der tager billeder af deres halvnøgne krop imens de spiller PlayStation er egentligt ligemeget - der er hele tiden fokus på det.

Det er heller ikke noget nyt at se kvindelige streamere. Men det er alligevel ikke så tit man hører om en tidligere pornoskuespiller der streamer.

Der kommer Mia Rose ind i billedet. Den nu pensionerede pornoskuespiller kom ind i branchen som 19-årig i 2006 (ifølge Wikipedia). I 2012 stoppede hun dog med at lave porno - efter sigende fordi hun ikke synes hun fik nok sex udenfor arbejdstiden.

Nu er hun så begyndt at streame på Twitch.tv, hvor hun både spiller World of Warcraft, League of Legends og Diablo III. På den positive side er det værd at bemærke at hun modsat mange andre kvindelige streamere faktisk har selve spillet til at fylde mest, istedet for hendes webcam.

På sin profil på Twitch.tv skriver hun, at hun startede sit liv som gamer med Zelda spillene og Final Fantasy. World of Warcraft var hendes første PC spil, og efter at have spillet i 7 år bestemte hun sig for at vise det til omverdenen.

Hun var senest online den 11. januar, men inde på hendes profil kan man se nogle af hendes andre film. Hun er muligvis ikke den allerbedste gamer, men hun underholder da ganske godt. Nedenfor kan du se nogle af de mere spændende øjeblikke fra en kamp hvor hun spiller Soraka i League of Legends.

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!