Android: Netrunner - Brætspilanmeldelse

MegaKorp laver lyssky forskning, og det er op til de anarkistiske hackere at stoppe dem. For profit, naturligvis.

box

Assymmetriske brætspil er et sjældent fænomen, da det sætter udviklerne i et matematisk dilemma: hvor balanceret skal et spil være før det giver en tilfredsstillende oplevelse? Skak er det ultimativt balancerede spil, selvom der er en variation mellem hvid spiller, der starter, og sort spiller der skal besvare hvids træk. Gør dette skak til det perfekte spil, eller kunne det øge oplevelsen at introducere forskelle mellem siderne? Ville dette ødelægge hele konceptet med skak? Assymmetri er langt mere udbredt i computerspil, hvor den ensomme soldaterhelt med begrænsede ressourcer skal overvinde en modstander med reelt ubegrænsede ressourcer. Dette er dog en falsk assymmetri, da modstanderen i dette tilfælde ikke er på samme mentale niveau. Med en hjerne der er 50 gange større har mennesket en fordel som computeren må snyde sig til ved at øge sine ressourcer, med andre ord spawne flere fjender med uendelig krudt og en A.I. som kogt havregrød. Ægte assymmetri opnås først når to ligestillede modstandere spiller imod samme mål, men med forskellige midler til at nå dette mål.

Året er 1993, og Richard Garfield har netop udgivet Magic: The Gathering. Han kan umuligt forudse den verdens sensation Magic ender med at blive, men allerede farer tankerne rundt i hovedet på den gæve matematiker: Var det et krav at et strategisk spil for to skulle have identiske sider med identiske regler? Der er ganske givet forskel imellem de fem farver i Magic, men det er stadig de samme regler, og overordnet har de to spillere de samme midler til at opnå det samme mål. Richard bestemmer sig for at designe et assymetrisk kortspil, hvor der ikke er nogen overlap mellem de to siders kort. Målet er det samme for begge spillere (at opnå et antal point), men deres metoder er forskellige. Den ene spiller er den onde mega-korporation [MegaKorp] der udfører skummel teknologisk udvikling, mens den anden er hackeren der skal bryde ind på serverne og stjæle informationen inden MegaKorp får færdigudviklet projekterne. Netrunner udkommer i 1996, og flopper totalt.

1

Sci-Fi temaet gennemsyrer alt fra layout over ikoner til illustrationen.

Skru året frem til 2012, og Fantasy Flight Games køber licensen, flytter spillet til deres Android-univers, og relancerer det med Richard Garfields velsignelse som Android: Netrunner. En klassiker for to spillere er født, og for 319,50 kroner hos Fantask kan du får lov at lege hackeren efter MegaKorp.

Ved spillets start har hver spiller nogle få kort på hånden, lidt penge på lommen, og her starter en kamp mellem viljer. Man har et stærkt begrænset antal actions hver tur, og derfor føles hver beslutning som et stik i hjertet på alt det man gerne ville have nået inden modstanderen ødelægger ens planer. MegaKorp forsøger at udvikle teknologiske projekter på sine eksterne servere, repræsenteret ved at man spiller agenda-kort i en række på bordet. Her kommer en gennemtænkt finesse: alle kort MegaKorp spiller på bordet er face-down, fordi hackeren endnu ikke har været inde og rode i systemerne. Derfor spiller MegaKorp et nervepirrende bluffspil, hvor han forsøger at få sine agendaer i spil, med det formål at score point for dem senere, men samtidig forsøge at undgå at hackeren får færten for tidligt. MegaKorp prøver at sløre sine agendaer ved at spille datafælder, der opfører sig som agendaer, men som eksploderer i hovedet på hackeren hvis han prøver at få adgang til dem. Dermed ved hackeren aldrig om en server er sikker eller ej. Ud over at sløre sine spor opsætter MegaKorp firewalls foran sine servere, repræsenteret ved ICE-kort. Disse kort spilles også face-down, og udgør MegaKorps stærkeste forsvar imod hackeren. Det koster kolde kontanter at aktivere dem, men de kan sænke hackeren, eller helt stoppe hans angreb. Pengene skal dog også bruges til at fremme hans agendaer, for ellers scorer de ingen point. Agendaer findes kun i MegaKorps deck, og derfor er et udelukkende ham der bestemmer hvor mange point der kommer i spil, og hvornår. Ikke et let valg.

2

Komponenterne i spillet, hvor de tre hackere ligger øverst med de fire MegaKorps nedenunder.

Hackeren er dog ikke magtesløs overfor MegaKorp, da han er udstyret med et sandt virvar af elektronisk og digitalt isenkram der er designet til at bryde igennem ICE. Han spiller hardware-kort der udbygger hans hacker-netværk og dermed hans kapacitet, han spiller software-kort der trækker på hardwaren og giver ham nye muligheder, og til sidst spiller han sin trumf: sin ICE-Breaker. Det er denne anordning der skal forsøge at gennembryde MegaKorps ICE og når ind til serverne. Der er dog en ulempe ved at være en hacker-spire: alle ens kort er face-up. Vi lever i en dystopisk fremtid, og MegaKorp har råd til god kvalitetsovervågning af borgerne. Derfor ved han altid hvad hackeren pønser på og kan planlægge modtræk. Hackeren har dog initiativet, da det er ham der bestemmer hvornår han laver et hacking-forsøg, og hvilken server han vil angribe. Det koster dyrebar tid og ressourcer, men til gengæld sætter hackeren alt på spil imod én server, mens MegaKorp kun kan bruge det ICE der er spillet på netop denne server.

3

Der er lagt ICE ud ved en serverne (kortene på tværs) og MegaKorp har udviklet en agenda nederst til venstre.

Et udpræget problem i konfrontatoriske topersonersspil er at man lukker sig inde i sin sikre skal, og venter på at modstanderen laver det første træk. Hvorfor ikke som MegaKorp lave én ekstern server, placere 5 ICE foran den, og så lade sine agendaer modne her? Svaret er enkelt: Hvis katten er ude danser musene på bordet. Hackeren kan angribe dine kort på hånden, dit deck, sågar din discard pile, og finder han her en agenda kan han frit tage den og score point for den. MegaKorp skal altså også beskytte sine centrale servere (hånd, deck, discard pile) og hackeren er derfor ikke helt så magtesløs som det synes i begyndelsen.

Det kan godt lyde som et kompliceret spil, men det er det egentlig ikke. Det er ikke svært at forstå reglerne da der kun er omkring fire korttyper på hver side, og selvom de har tematiske navne som eksterne servere, research-and-development og headquarter, så er der blot tale om kort på bordet, dit deck og din hånd. Når først de nye termer sidder fast går det let, og spillets dybde kommer derfor fra den enorme mængde interaktion, bluff og dobbelt-bluff der foregår hele spillet igennem. Variationen er sikret med de mange forskellige faktioner på begge sider af kampen, og med den linde strøm af udvidelser er spillet sikret langt ud i fremtiden. Det skulle ikke undre om Android: Netrunner kan leve lige så længe som Magic, men det er muligvis en utopi. En mørk, dyster fremtidsutopi, men en meget interessant en.

9 / 10

Læs om vores karaktersystem Android: Netrunner - Brætspilanmeldelse Mikkel Øberg MegaKorp laver lyssky forskning, og det er op til de anarkistiske hackere at stoppe dem. For profit, naturligvis. 2013-01-15T13:30:00+01:00 9 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!