Sonic and All-Stars Racing Transformed: Anmeldelse

Efterligning er den mest oprigtige form for spil, der findes - alligevel er Sonic ikke så ringe endda.

Konceptet i Sonic er velkendt. Spillerne drøner rundt i små biler på racerbaner, samler dimser op, der kan genere de andre og generelt skabe kaos. Hvis tankerne ledes hen på Mario Kart er man tilgivet, for konceptet er stort set det samme. Men, som Fred Allen sagde, så er efterligning den mest oprigtige form for TV, og det første spørgsmål, man stiller sig selv, er derfor - har Sega lavet en Mario Kart på os, eller har de fundet på noget sjovere?

Det visuelle indtryk af spillet er meget anderledes. Sonic virker mere moderne, på sin vis mere realistisk, hvis det overhovedet giver mening at tale om i denne sammenhæng. Banerne er i hvert fald meget forskellige. I karrieredelen kommer man hele verden rundt med baner, der er tilegnet forskellige lande og kulturer. Selvfølgelig klatrer det visuelle udtryk sjældent ud af klicheernes kravlegård, men med Wii' U'ens 1080p opløsning er de alle som én indbydende.

Men det er nu ikke meget tid, der går med til at kigge på banerne, for det går virkelig stærkt i Sonic. Bilerne, og man kan til at starte med vælge mellem en ti stykker, med hver sin figur, kører væsentligt hurtigere end bilparken i Mario-spillene, og er derfor en langt større udfordring. Figurerne bag rattet er alle klassikere fra spil som Sonic the Hedgehog, Super Monkey Ball, Golden Axe, Shinobi og mange flere, og i alt skulle der være 29 forskellige, alle med forskellige egenskaber og kørestil.

1

Farverigt og lynende hurtigt. Og sjovt, jo, det er faktisk rigtig sjovt.

Spillet veksler konstant mellem racing på fire hjul, flyvning og sejlture i motorbåd - heraf ordet 'transformed' i titlen. Banerne skifter glidende mellem de forskellige transportformer, som, når den første forvirring har lagt sig, giver spillet varieret og sjovt gameplay. Fysikken i spillet er overbevisende; fx skal man tage højde for turbulens og bølger, når man sejler, og som flyver kan man, og det er nogen gange meget svært at orientere sig, hvis man først er kommet ud af kurs, bevæge sig i alle retninger. På de sværere niveauer, der er tre sværhedsgrader, kan selv en voksen racersim-fan, med masser af Project Cars-tid under bæltet, ikke rigtig følge med.

Vores unge testpublikum fremhæver de ting, man samler op på banen, som noget af det bedste ved spillet. For eksempel kan man samle en tornado op, der, hvis man er ond, kastes på de andre biler, så de snurrer rundt og mister position. Der er mange andre pick-ups, og til spillets fortjeneste skal det siges, at man sjældent sidder med deja-vu-følelse over dem.

Karriere delen af spillet er en klassisk forgrenet affære, hvor man, alene eller sammen, skal opnå points nok til at låse op for de efterfølgende baner.

Selvom der i Wii U-versionen (Sonic bruger i øvrigt ikke rigtigt Wii U'ens ekstra skærm til noget) er adskillige fejl, der stopper spillet, når man møder dem, er Sonic en farverig og gennemført sjov oplevelse og meget langt fra Marios fattige fætter.

8 / 10

Læs om vores karaktersystem Sonic and All-Stars Racing Transformed: Anmeldelse Martin Wiinholt Efterligning er den mest oprigtige form for spil, der findes - alligevel er Sonic ikke så ringe endda. 2013-01-09T16:42:00+01:00 8 10

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!