EA pumper nye The Sims 3-udvidelser ud

Foreløbigt to navngivne titler, men flere følger.

The Sims 3 er fortsat så populær blandt pc-gamerne, at Electronic Arts har en ny stribe udvidelser på plakaten i løbet af dette år. I første omgang er der sat navn på to af dem, men senere på året er udgiveren parat med endnu flere, alt efter om interessen stadig er stærk fra forbrugernes side. Alt udkommer til både pc og Mac.

Det fortæller Electronic Arts til GameStop.

The Sims 3 - Horror trailer

Den første udvidelsespakke i rækken hedder The Sims 3: University Life og sendes på markedet til marts. Som navnet antyder, starter dine simmere på universitetet og skal her gå til time, få forskellige fine doktorgrader og opleve det, som EA kalder 'livsstilen på college' -- alt efter, hvad censurmyndighederne godtager. Udvidelsespakken bygges op omkring en decideret universitetsby, hvor der er nye butikker og steder at besøge.

Sims 3 - snydekoder, tips tricks og strategi

Den anden pakke får navnet The Sims 3: Island Paradise. Her er den største funktion husbåde, som man kan bruge til at udforske eksotiske øer. Man kan også åbne sine egne feriehoteller og udforske det åbne hav. Planen er at sende paradiset på gaden til juni.

De planlagte udgivelser senere på året drejer sig først og fremmest om én udvidelsespakke, hvor simmerne får mulighed for at rejse frem i tiden og opleve ny teknologi og måske deres fremtidige selv. Der kommer også en selvstændig stuff pack, der omhandler kendte filmserier med genstande og indstillinger. Begge disse pakker er på gaden inden årets udgang, men det er ikke afsløret, hvornår det helt præcist bliver.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!