Pokemon i glorværdig 3D

Nintendo annoncerer de næste Pokémon spil til 3DS. Udkommer til oktober.

1

Nintendo har annonceret 3DS spillene Pokémon X og Y, de næste større spil i den succesfulde serie.

Spillene udkommer i Japan, America og Europa på samme tid - hvilket er første gang det sker med Pokémon spil - nemlig oktober 2013.

Satoru Iwata, Nintendos chef, har personligt leveret nyheden i en Nintendo Direct udsendelse.

De første videoklip fra spillene viser en ny 3D cel-shaded verden, komplet med store marker, slotte og grotter. Synsvinklen er ændret fra at man ser det oppefra til en mere dynamisk kamerastyring.

Der kommer både til at være nye og gamle Pokémon i spillet, og vi får tre nye at vælge mellem fra starten: græstypen Chespin, ildtypen Fennekin og den frølignende vandtype Froakie. Desuden kommer der til at være mindst en til legendarisk Pokémon.

Spillene er de første større Pokémon spil der kommer til 3DS - der har dog været en del mindre Pokémon spil og apps.

De første videoklip fra Pokémon X og Y kan du se nedenfor, fra omkring 7:30.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!