DayZ forsinket for at få 'banebrydende funktioner'

Egentlig var det planlagt, at den store, selvstændige udgave af DayZ, der indtil nu kun har eksisteret som en overbygning til militærspillet ArmA II, skulle udkomme i december måned. Det skete ikke, og først nu kommer forklaringen fra udviklerne bag spillet.

Den bringer Dean Hall på spillets officielle blog.

Her skriver han, at spillet bevidst er blevet forsinket for at give plads til endnu bedre funktioner, hvoraf visse vil være ret banebrydende i forhold til det nuværende DayZ-indhold. I begyndelsen regnede holdet med at basere de grundlæggende dele af spiloplevelsen på standardkoden, men siden er ambitionerne blevet større, og holdet har haft brug for mindst en måneds ekstra udviklingstid

- DayZ Standalone er ikke udkommet, fordi vi har fået chancen for at lave et spil, der ikke kun handlede om at forbedre moddet, men at lave grafikmotoren om og skabe det spil, vi altid har drømt om, skriver Hall.

Eksempler på forandringerne er et helt nyt og forbedret inventorysystem, hvor ting slides op, tøj kan blive befængt med sygdom og hvor funktionen af genstandene kan ødelægges på forskellige måder.

Brugerlayoutet bliver også forbedret med inspiration fra Minecraft, så det bliver lettere at holde styr på de mange indsamlede genstande og våben.

Desværre er holdet knap så konkrete med en udgivelsesdato på spillet. Det næste skridt bliver at lave en privat betatest for 500-1000 mennesker, hvorefter de vil se nærmere på en udgivelsesdato alt afhængig af hvornår problemerne fra betaen er løst.

Jump to comments (0)

About the author

Christian Kruse

Christian Kruse

Contributor

Christian har skrevet om computerspil i 10 år og har set alle ender af branchen: som teenager på jagt efter gratis spil, som chefredaktør for Boomtown-imperiet og som highbrow spilanmelder på Politiken. I denne periode brugte han sin fritid på en uddannelse som læge, og kl. 4 om natten har du lige så stor chance for at møde ham i en skadestue i Jylland som i et spil Civilization. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009 for at bringe et nyt spilsite til tops i den støvede og fastgroede danske spilbranche.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading