The Walking Dead sælger dødgodt

Gode udsigter for endnu en sæson af Telltales spændende spil.

The Walking Dead spillene har været en kæmpe succes for Telltale, og har solgt i mere end 8,5 millioner eksemplarer.

Da der er 5 afsnit af spillet er det svært at sige præcis hvor mange der spiller det og eftersom det findes til forskellige platforme til forskellige priser er det svært at beregne præcist hvor meget der er tjent på det.

På Steam koster hele serien 25 euro, men er i øjeblikket på tilbud til 12,49 euro.

På Xbox Live er det første afsnit gratis, og de andre koster 400 MSP. I App store er første afsnit gratis, og de andre koster 32 kr. stykket. I PlayStation Store koster hvert afsnit 40 kr. eller 150 hvis man køber dem alle samlet.

Chefen for Telltale, Dan Connors, fortalte Wall Street Journal at hver kunde i gennemsnit brugte $16.

Ifølge Wall Street Journal er det så $5 pr. afsnit, hvilket giver en fortjeneste på mere end $40 millioner.

"We har planer om endnu en sæson af The Walking Dead, så vi regner med at bruge vores overskud på at udvide firmaet," sagde Connors.

Connors har i et interview med Red Bull udtalt at Telltale arbejdede på at kunne overføre sit gemte spil fra 1. sæson over i den næste.

The Walking Dead har været ude i lang tid. Det er et post-apokalyptisk overlevelsesspil som i høj grad går ud på at have styr på sit forhold til sine medmennesker. Udover det er der zombier i spillet.

Der findes en Walking Dead TV serie som er baseret på tegneserien, men Telltales spil har sin egen historie. Og The Walking Dead er formentligt deres bedste arbejde indtil videre.

The Walking Dead - Story trailer

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!